Mikkeller Bar blev i 2012 kåret som Danmarks bedste af slagsen, og med en beliggenhed i hjertet af det varmblodige Vesterbro, var der ikke rigtigt noget at sige til - endsige gøre ved - at der var proppet til sidste ståplads, da jeg ankom en råkold fredag i januar måned, sådan ved 18-tiden - lige præcist fredagsbar-tid...
Efter lidt besvær fik vi maset os ind, filosoffen og jeg, og fik til og med et glas med noget i. Et sted at stå - ca. 10 cm. fra hoveddøren med voldsomme temperaturfald til følge, hver gang nogen åbnede døren... Nå, men ud på aftenen fik vi os bedre ståpladser og til sidst oven i købet mulighed for at sidde ned. Og frem for alt fik vi øl. Rigtigt, rigtigt godt øl!
Det er faktisk imponerende, at det kan lade sig gøre. Et diminutivt lokale proppet til randen med mennesker og en udskænkningsproces, der ofte omfatter både diskussioner om varens art, smag og finere nuancer, og tilberedning af fine små delikatessebrædder med pølse og surt. Og alligevel føltes ventetiden ikke ulidelig og alle var venlige og gav plads og smilede pænt (eller overbærende, det ved jeg ikke rigtigt)...
Og nu til noget helt andet: Mikkellers én uge gamle nye bar på Nørrebro (det charmerende Stefansgade nærmere bestemt): Mikkeller & Friends. Friends i denne forbindelse er To Øl, hvis forbindelse til Mikkeller handler om noget gymnasieværk (så KAN der komme noget godt ud af at gå i skole!) - og den nye Mikkeller-bar er da også lige præcist tre gange så stor, som den gamle (Mikkeller + to øl = 3 - og forresten skriver de, at de som de eneste uden for USA også serverer Three (3!) Floyds - men det gjorde de nu vist ikke i går...).
Mikkeller & Friends er virkelig innovativ bierstube (ikke mit men dekoratørernes ord, se selv: http://mikkeller.dk/mikkeller-friends). Interiøret er lyst træ, materialerne virker lette, måske lidt 'byggemarkedsagtige', men der er luft, lys og rigtigt rart taget i betragtning, der er tale om en kælder - hvilket slog igennem med fuld styrke senere på aftenen... Stilen er Nordisk med fuld styrke - man ranker sgu' ryggen og bliver helt stolt over, hvad vi kan præstere designmæssigt her til lands. Godt klaret, RUM4!
Samtidig må jeg dog sige - midt i al rosen - at ilten helt regulært slap op på et tidspunkt, og at der blev så fugtigt i kælderen til sidst, at mine briller var flere minutter om at dugge af igen, efter at jeg havde været et smut udenfor. Bedre ventilation til de travle aftener, som der helt sikker vil komme mange af, er helt nødvendigt!
 |
| Sådan ca. så der ud, da jeg ankom lørdag kl. 15. Det gjorde der ikke, da jeg gik 7 timer senere. |
Ingen af delene er hverken min ven filosoffen eller jeg synderligt begejstrede for, så dem sprang vi stort set over i går, men ellers sprang vi ikke ret meget! Da vi qua vores tidligere ankomst til stedet havde fået et bord - til og med et med rigtigt godt udsyn (gris!), var det med at holde fast - og der var ud på aftenen ikke så få interesserede forespørgsler til, om vi var ved at gå, når en af os skulle op efter friske forsyninger - eller af med tidligere ditto.
Filosoffen og jeg ville egentlig gerne være startet med en pilsner. I Viktoriagade fik vi Vesterbro Pilsner som opvarmning, og på listen over, hvad der var i hanerne i Stefansgade, stod der Nørrebro Pilsner. Da de venlige folk bag baren (for 4/5-deles vedkommende svenskere så vidt, vi kunne vurdere, men meget ølkompetente og servile) kunne bekræfte, at de to bryg er identiske, sprang vi direkte på de blege ales - min ven er noget af et humlehoved; det stod der sågar på hans t-shirt i går...
Det, vi smagte i går, var følgende og i nævnte rækkefølge (for min læges skyld kan jeg oplyse, at vi udelukkende fik serveret i 20 cl.-glas!):
- To Øl: Nørrebro Pale Ale - dejlig velhumlet, næsten IPA-agtig
- Mikkeller: Stefans IPA - meget lig den forrige, men med 5% mere humle i eftersmagen
- Mikkeller: Sort/Gul - filosoffen mente, det måtte være en 'black IPA', en ikke særlig fyldig stout med et godt skud humle i; spændende nyfortolkning af half'n'half-konceptet, hvis man skulle være lidt profan...
- Mikkeller: Nørrebro Brown Ale - maltet men også lidt tynd i eftersmagen
- Mikkeller: Citras 1.3 - Da vi var i Viktoriagade var det Citras'en, der var vores favorit - og i denne version 1.3 var den fuldt ud lige så god, selvom den ikke havde så meget humle i næsen som f.eks. Stefans IPA
- Guinæs: Dry Hopped - den vender jeg tilbage til nedenfor!
- Mikkeller: Croocked Moon Tattoo DIPA - dejlig, sødlig, men ikke så skarp i humlen, som man skulle tro af en DIPA
- Cantillon: Vigneronne, spontangæret - den eneste, vi prøvede fra den skuffe; sur, gul sodavand med et strejf af pilsnerøl. Til gengæld aftenes dyreste: 50 kr. for 2 dl.
- Fanø/Mikkeller: Oyster Stout - smag af melasse/rugbrød, men også noget lakrids i eftersmagen. Ingen østerssmag som i Porter House's østersstout (Irland)
- Mikkeller (måske To Øl?): First Frontier IPA - stor bitterhed, flot IPA at slutte af med
Alt i alt et forrygende sæt, som vi nød sammen med chips, tørrede pølser m. surt og lidt ost med en marmelade lavet på noget drueværk - jeg fangede ikke helt, hvad det var. Alt i alt 7 timer i selskab med øl i verdensklasse, innovative øl, skæve øl - og en regulær skævert...
Det viser sig, at verdenspressen for lidt tid siden fik nys om noget øl, der skulle hældes ud, fordi det ikke var godt nok til bryggeriets kræsne kunder. Det viste sig at være Mikkellers Guinæs: Dry Hopped, som de faktisk havde et enkelt fad af i Stefansgade. Jeg ved ikke, hvorfor den var blevet stemt hjem til at starte med, men da barfolkene meget venligt uddelte små smagsprøver af de øl, man overvejede at investere sine sparepenge i, fik jeg en lille slurk af brygget. Jeg ved ikke, om det var fordi han skænkede denne diminutive prøve op med rigeligt skum, men da jeg fik den først til næsen, siden munden, var jeg helt solgt!
Masser af stoutsmag, men uden det tunge/tyngende, man finder i mange danske stouts (men ikke i en rigtig Guinness!) - og så tilsat en masse lækker, knastør humle til sidst i processen. Måske nok en svær opskrift at finde 'the sweet spot' i, men selvom en af de svenske serveringskarle direkte frarådede den, skulle vi nu alligevel - efter min prøvesmagning - have et par glas. Desværre viste den sig ved den lejlighed at være noget tynd, selvom humlen ikke lod sig fornægte. Det må have været iltningen i forbindelse med skænkningen af smagsprøven, der gjorde forskellen, men jeg tror altså på, dette kan blive en udmærket øl, hvis de bare prøver lidt mere!
Alt i alt er de to barer rigtigt gode vandhuller. Når man som jeg er lidt menneskesky kan en fredagsbarsstemning som i Viktoriagade godt være lidt overvældende. Men Stefansgade en lørdag eftermiddag var en ren fornøjelse - og så gjorde det ikke så meget, at der blev både trangt og tæt senere på aftenen - det havde jeg fået drukket mig mod til at kunne håndtere. Klientellet var i øvrigt ungt, smart - meget smart - med fløjlsjakker, hættetrøjer og hængerøv alle de rigtige steder hos både pigerne og drengene, og også en hel del, der meget vel kunne fordrive deres arbejdstid som modeller (af begge køn!), i finanskredse eller i modebutikker.
Og som vi blev enige om - nu, hvor filosoffen også er kommet på den anden side af de 40 år - så er det rigtigt dejligt at se, at også den ungdom, der kommer til at sætte eller allerede sætter retningen for, hvad det er moderne at indtage, bliver oplært i et af de ypperste templer i det gode øls tjeneste!
Mikkeller og To Øl: Stort tillykke - lad flere komme til, der er brug for flere barer som jeres - og det var tydeligt i går aftes, at Mikkeller & Friends sagtens kunne have været dobbelt så stor!
