170 kr. for en gaveæske med fire øl. Det var dyrt nok til at vække min nysgerrighed, da jeg passerede hylden i et stopfyldt, nytårsklart Metro. 170 kr. giver som bekendt 42,50 pr. halvliter - som det var. Og så viste det sig at være Stensbogaard-bryg, der var i æsken. "Nå," tænkte jeg, "det er nok nogen, der har høje tanker om sig selv, siden de tror, de kan få det for deres øl!" - og købte en æske. Så det kunne de åbenbart.
Nu er Stensbogaard ikke noget hverken stort eller prangende bryghus. Det er faktisk et familieforetagene, som åbenbart ikke har ølbrygning som hovederhverv, siden de oplyser, de kun brygger i weekenderne. Og kun har brygkapacitet til 1.000 liter. Så er det jo trods alt meget godt gået, at de finder vej til hylderne steder som Metro, der ellers nok forstår at satse på de store leverandører.
Det var lidt forskelligt, hvad der var i de æsker, der var tilbage. Nogle var med vægt på det belgiske, andre på det engelsk/amerikanske. Jeg valgte sidstnævnte kombination, hvortil de desuden havde udvalgt øl, hvis navne alle er bygget over kombinationen land-farve-ølsort: American Brown Ale, English Dark Stout og India Pale Ale. Kun den fjerde øl afveg ganske lidt fra mønsteret - men på en meget interessant måde: Modnet Pale Ale. Alle de andre øl holder engelsk som sprog i navngivningen - men ikke denne. Den er ikke Mature eller sådan noget. Den er modnet...
Nu skriver Stensbogaard ting om deres øl, der godt kan gøre mig lidt bekymret. Om English Dark Stout skriver de, at de brændte noter er nedtonet, og om den modnede Pale Ale skriver de, at den er uden bitterhed. Det er begge dele noget, der harmonerer dårligt med, hvordan jeg synes, sådanne øl bør være. Men de skal naturligvis have chancen!
Straks man åbner øllen, strømmer duften af frugt en i møde. Jordbær, modne blommer. Farven er 100% pilsnergul og skummet ganske lidt brækket. Duften er derudover meget maltet. Lidt i retning af maltbolcher. Ikke så meget humle, som man måske kunne forvente, men det er jo ikke en IPA, skal man huske.
At øllet skulle være uden bitterhed, stemmer ikke helt med min smagsoplevelse. Der er godt med malt i smagen - igen i den lidt sødlige bolcheform, og der er faktisk en god syre/bitterhed i tandhalsene og på tungespidsen. På grund af den store syre, bliver øllen ikke decideret vammel, som den voldsomme maltsødme godt kunne have gjort den, men det er som om, syren og sødmen kæmper lidt for meget om pladsen i munden, og aldrig rigtigt går op i en højere enhed.
Syren og bitterheden kommer naturligvis fra humlingen, men der er ikke meget af de traditionelle citrusfrugter og fyrenåle i denne Pale Ale. Dertil er malten for dominerende.
Jeg synes ikke, dette er nogen vellykket øl. Den er sur/sød på en uharmonisk måde - endda lidt metallisk i eftersmagen. Det modnede kan jeg kun fornemme som en snært af overmoden frugt i eftersmagen. Men Stensbogaard skal have point for forsøget på nytænkning af en på alle måder klassisk øltype.
Stensbogaard Bryghus: Modnet Pale Ale: 6/10 på Qvistgaards ØLometer.
søndag den 30. december 2012
søndag den 16. december 2012
Hornbeer: Julegris(k)
Der er mange grunde til at holde af Hornbeer. Hvad enten man er enige med dem eller ej. Hvad jeg så tilfældigvis er... Blandt andet kan man altid glæde sig over Gunhilds morsomme etiketter. Dernæst er der altid interessant læsestof på flaskerne - i dette tilfælde endnu en bredside til de danske banker. Og så er der jo øllet. Omend det ikke altid har fået topkarakter her i spalten, har det altid været en spændende oplevelse!
Jeg holder meget af folk, der tør sige magten midt imod. Og da magten - i form af Spar Nord - prøvede at lukke munden på brygger Rasmussen, viste ølverdenen stor opbakning til bryggeren - og retsvæsenet udviste rettidig omhu og fik lukket munden på bankfolkene i stedet. Nu er brygger Rasmussen ikke en mand, der holder sig for god til at træde i et åbent sår, så derfor skal årets vel mest øllede måned, julemåneden, naturligvis også have besøg af gris(k)en.
Julegris(k)en er en doppelbock, og dermed en kraftig fætter på over 7 % vol. Interessant er det i øvrigt, at doppelbocken - som den mildere fætter bocken - stammer fra klostre i Sydtyskland, hvor den kraftigt maltede doppel fungerede som 'flydende brød' for munkene i fastetiden. Hvis de har hældt mange af disse 7 %'s bamser indenbords på tom mave, har de jo været pivstive hele fasten! Jeg gad godt se nogle af de illuminerede håndskrifter, der er blevet fremstillet i dén periode...
Der er tale om en relativt lys væske, ikke meget mørkere end classic, med et relativt mørkt skum. Det, der først rammer en i næsen, er chokolade - ikke en særlig mørk, eller bitter chokolade, men heller ikke lys. Snuser jeg til flasken, kan jeg godt fornemme lidt korn og græs, men når først øllet er hældt op, er det kun chokoladen tilbage. Efter en stund dæmpes chokoladeduften dog til fordel for noget mere maltsirup-agtigt.
Smagen er ikke særlig kompleks. Den er brødagtig med en snært af græs, igen chokolade og så en del maltsirup. Fornemmelsen er, at det er en sød øl, men alkoholstyrken gør, at den ikke bliver vammel, end ikke ved stuetemperatur, som jeg helst drikker min øl ved. Efter lidt tid i glasset får øllen en større kompleksitet i smagsbilledet - noget mere korn og brød, måske lidt krydderier som kanel og kardemomme, men som de skriver på flasken: den er krydret nænsomt - og det må man sige ja til. Der er ikke noget brunkageorgie her.
Det ville være synd at drikke øllen til alt for stærke retter, men til et stykke sylte med sennep og rødbede vil den gå fint. Også til risengrød, tror jeg, den kan bruges, men pas lidt på med at servere sødt til sødt. Jeg tror, en steg eller en and vil være for meget for den at løfte. Derimod kunne det være et godt match at sætte den sammen med nogle oste, så længe, de ikke er alt for mugne og alt for gamle.
Hornbeer: Julegris(k): 8/10 på Qvistgaards ØLometer. En dejlig øl, der lægger sig fint ind i rækken af julebocker på det danske marked, men som til gengæld ikke rigtigt skiller sig ud heller - på andet end etiketten og de markante holdninger, naturligvis!
Jeg holder meget af folk, der tør sige magten midt imod. Og da magten - i form af Spar Nord - prøvede at lukke munden på brygger Rasmussen, viste ølverdenen stor opbakning til bryggeren - og retsvæsenet udviste rettidig omhu og fik lukket munden på bankfolkene i stedet. Nu er brygger Rasmussen ikke en mand, der holder sig for god til at træde i et åbent sår, så derfor skal årets vel mest øllede måned, julemåneden, naturligvis også have besøg af gris(k)en.
Julegris(k)en er en doppelbock, og dermed en kraftig fætter på over 7 % vol. Interessant er det i øvrigt, at doppelbocken - som den mildere fætter bocken - stammer fra klostre i Sydtyskland, hvor den kraftigt maltede doppel fungerede som 'flydende brød' for munkene i fastetiden. Hvis de har hældt mange af disse 7 %'s bamser indenbords på tom mave, har de jo været pivstive hele fasten! Jeg gad godt se nogle af de illuminerede håndskrifter, der er blevet fremstillet i dén periode...
Der er tale om en relativt lys væske, ikke meget mørkere end classic, med et relativt mørkt skum. Det, der først rammer en i næsen, er chokolade - ikke en særlig mørk, eller bitter chokolade, men heller ikke lys. Snuser jeg til flasken, kan jeg godt fornemme lidt korn og græs, men når først øllet er hældt op, er det kun chokoladen tilbage. Efter en stund dæmpes chokoladeduften dog til fordel for noget mere maltsirup-agtigt.
Smagen er ikke særlig kompleks. Den er brødagtig med en snært af græs, igen chokolade og så en del maltsirup. Fornemmelsen er, at det er en sød øl, men alkoholstyrken gør, at den ikke bliver vammel, end ikke ved stuetemperatur, som jeg helst drikker min øl ved. Efter lidt tid i glasset får øllen en større kompleksitet i smagsbilledet - noget mere korn og brød, måske lidt krydderier som kanel og kardemomme, men som de skriver på flasken: den er krydret nænsomt - og det må man sige ja til. Der er ikke noget brunkageorgie her.
Det ville være synd at drikke øllen til alt for stærke retter, men til et stykke sylte med sennep og rødbede vil den gå fint. Også til risengrød, tror jeg, den kan bruges, men pas lidt på med at servere sødt til sødt. Jeg tror, en steg eller en and vil være for meget for den at løfte. Derimod kunne det være et godt match at sætte den sammen med nogle oste, så længe, de ikke er alt for mugne og alt for gamle.
Hornbeer: Julegris(k): 8/10 på Qvistgaards ØLometer. En dejlig øl, der lægger sig fint ind i rækken af julebocker på det danske marked, men som til gengæld ikke rigtigt skiller sig ud heller - på andet end etiketten og de markante holdninger, naturligvis!
Nørrebro Bryghus: Julemenu med ølmenu
Har han været bortrejst? Syg? Uden øl?! Nej-nej - alt er vel... Jeg har været hjemme, i besiddelse af adskillige gode juleøl, men egentlig mest af alt uden noget at skrive om dem. Det er (langsomt - for sådan er jeg) gået op for mig, at der faktisk ikke var noget interessant at skrive om de øl, jeg trak. De var gode - nogle af dem meget gode - men ingen af dem som sådan fantastiske, og ingen umiddelbart med en interessant historie at fortælle.
Og når man så ellers følger lidt med i ølverdenen, kan man konstatere, at anmeldelser og smagninger og sammenligninger er tilgængeligt i rigt mål i denne tid. Den ene avis efter den anden kårer julens vinder, den bedste øl til juleanden, til julefrokosten, til dagen efter osv., osv. Dertil har der ligesom ikke rigtigt været noget at føje.
Så her forleden dag skulle firmaets julefrokost afvikles, og da vi ikke er så mange, faldt valget på en tur i byen. Jeg kunne ved den lejlighed konstatere, at stort set ingen af de værtshuse og barer, jeg plejede at frekventere, hedder det, de gjorde den gang, og at stort set alle de, jeg kendte 'i byen' er flyttet. Som jeg jo så også selv er...
Derfor var det med spændt forventning, at jeg indfandt mig på Nørrebro Bryghus, hvor vi skulle have en julemenu med fem retter og dertil fem forskellige øl. Dét var lækkert. Jeg har spist der før, og det kan kun anbefales. Bordets eneste kritikpunkt var, at den øl, de havde valgt til ris-a-la-manden - en power-stout af fabelagtige dimensioner og kompleksitet - fik desserten til at blegne lovligt meget.
Menuen bestod i øvrigt af følgende fem retter:
Ølmenuen var naturligvis sammensat, så de enkelte øl passede til maden, og så der var en god overgang fra den ene til den næste. Retterne kom kvikt, og det gjorde det vanskeligt for nogle af deltagerne at holde trit med øllene, der blev serveret i 25 cl. glas.
Jeg fik ikke noteret mig præcist hvilke øl, vi fik - og det fremgår ikke af bryggeriets hjemmeside - men iblandt var naturligvis en IPA, i dette tilfælde den udmærkede, ikke for kraftige Bombay Pale Ale; en let krydret, lidt sødlig pilsnerøl; en fantastisk lækkert humlet Citras-ale - vi blev enige om, at den minder om de 'pink grape' sodavand, man kunne få engang, men den blev mere 'human' hen på aftenen; den voldsomme og voldsomt komplekse stout, jeg nævnte tidligere - og ud på aftenen skulle vi alle prøve den pompøse Little Korkny Ale, en barley wine, der skal drikkes i små mængder og af vinglas, men som til gengæld er lige så god som en god portvin.
Det glæder mig, at Nørrebro Bryghus er i stand til at levere et så gennemarbejdet arrangement - og ikke mindst, at udvalget af øl er så bredt og af så tordnende høj kvalitet, som vi oplevede det. Det er vigtigt ikke at bedømme bryghuset på sine flaskeøl - de er lidt fantasiforladte synes jeg. Tag i stedet ned i kælderen og smag på det, der er i hanerne - og som i øvrigt er brygget på stedet. Her er der variation, kreativitet, udfordringer og meget, meget høj kvalitet...
Nørrebro Bryghus: Julemenu med ølmenu: 9/10 på Qvistgaards ØLometer. Faktisk synes jeg, de skal have fuldt hus, men det ville ikke være fair, for der var nogle småting, der intet betyder, for den samlede nydelse, men som ikke gør det muligt at gå helt i top.
Og når man så ellers følger lidt med i ølverdenen, kan man konstatere, at anmeldelser og smagninger og sammenligninger er tilgængeligt i rigt mål i denne tid. Den ene avis efter den anden kårer julens vinder, den bedste øl til juleanden, til julefrokosten, til dagen efter osv., osv. Dertil har der ligesom ikke rigtigt været noget at føje.
Så her forleden dag skulle firmaets julefrokost afvikles, og da vi ikke er så mange, faldt valget på en tur i byen. Jeg kunne ved den lejlighed konstatere, at stort set ingen af de værtshuse og barer, jeg plejede at frekventere, hedder det, de gjorde den gang, og at stort set alle de, jeg kendte 'i byen' er flyttet. Som jeg jo så også selv er...
Derfor var det med spændt forventning, at jeg indfandt mig på Nørrebro Bryghus, hvor vi skulle have en julemenu med fem retter og dertil fem forskellige øl. Dét var lækkert. Jeg har spist der før, og det kan kun anbefales. Bordets eneste kritikpunkt var, at den øl, de havde valgt til ris-a-la-manden - en power-stout af fabelagtige dimensioner og kompleksitet - fik desserten til at blegne lovligt meget.
Menuen bestod i øvrigt af følgende fem retter:
- Gule ærter med røget flæsk og ølsyltede abrikoser.
- Koldrøget hellefisk med julesalat og rugbrød.
- Confiteret andelår med rosenkål, cremet grønkål, appelsinsalat og ristede kartofler.
- 3 slags oste med sursødt og knas.
- Ris a la mande budding med Little korkny ale marinerede kirsebær og brunkage crumble.
Ølmenuen var naturligvis sammensat, så de enkelte øl passede til maden, og så der var en god overgang fra den ene til den næste. Retterne kom kvikt, og det gjorde det vanskeligt for nogle af deltagerne at holde trit med øllene, der blev serveret i 25 cl. glas.
Jeg fik ikke noteret mig præcist hvilke øl, vi fik - og det fremgår ikke af bryggeriets hjemmeside - men iblandt var naturligvis en IPA, i dette tilfælde den udmærkede, ikke for kraftige Bombay Pale Ale; en let krydret, lidt sødlig pilsnerøl; en fantastisk lækkert humlet Citras-ale - vi blev enige om, at den minder om de 'pink grape' sodavand, man kunne få engang, men den blev mere 'human' hen på aftenen; den voldsomme og voldsomt komplekse stout, jeg nævnte tidligere - og ud på aftenen skulle vi alle prøve den pompøse Little Korkny Ale, en barley wine, der skal drikkes i små mængder og af vinglas, men som til gengæld er lige så god som en god portvin.
Det glæder mig, at Nørrebro Bryghus er i stand til at levere et så gennemarbejdet arrangement - og ikke mindst, at udvalget af øl er så bredt og af så tordnende høj kvalitet, som vi oplevede det. Det er vigtigt ikke at bedømme bryghuset på sine flaskeøl - de er lidt fantasiforladte synes jeg. Tag i stedet ned i kælderen og smag på det, der er i hanerne - og som i øvrigt er brygget på stedet. Her er der variation, kreativitet, udfordringer og meget, meget høj kvalitet...
Nørrebro Bryghus: Julemenu med ølmenu: 9/10 på Qvistgaards ØLometer. Faktisk synes jeg, de skal have fuldt hus, men det ville ikke være fair, for der var nogle småting, der intet betyder, for den samlede nydelse, men som ikke gør det muligt at gå helt i top.
søndag den 2. december 2012
Ørbæk: Jingle Bells Julebryg
Man vil muligvis erindre, at jeg var lidt mellemfornøjet over Ørbæks Santa C Ale. Lidt for tynd, selvom den ikke som sådan var dårlig. Nå, men som så mange andre bryggerier har også Ørbæk andre øl til den tilstundende højtid at byde på, således f.eks. Jingle Bells Julebryg.
Af bagsideetiketten fremgår, at det er en øl i fransk/belgisk juleølstradition. Vi fortsætter med andre ord i traditionen med sødede og krydrede dark ales, formentlig baseret på en belgisk trapistgær. Af etiketten fremgår desuden, at de selv synes, deres øl er noget særligt. Udtryk som 'unik' og 'helt speciel' optræder flere gange - uden at man bliver synderligt meget klogere af det.
Ingredienslisten er lidt mere sigende: bygmalt, hvedemalt, maltet rug (er det mon det samme som rugmalt?) og havre (det plejer at give et blødt, cremet skum). Og så krydderier - ikke nærmere specificeret. Der er derfor ikke andet at gøre, end at smage på den...
Mørk brun væske, beige skum. En duft, der er overraskende lidt brødagtig, de mange korn- og malttyper taget i betragtning. Selvom duften ikke er markant, er det en meget harmonisk duft med julekrydderier som kanel, kardemomme og noget 'bagt', jeg ikke rigtigt kan identificere - måske noget kommen?
Smagen hænger også flot sammen. Igen er det krydderierne, der råder, men under dem finder man en rigtigt god bund af maltene - rugens lidt tunge, mørke noter klæder den ellers lidt sprittede smag rigtigt godt. I eftersmagen er der lidt mere kant fra spritten (7% vol.), men også en dejlig fornemmelse af at have spist brunkager og vaniljekranse.
Igen en lænestolsøl, men også en rigtigt stærk ledsager til de tunge, kødfulde, varme retter. Julefrokosten vil jeg nok holde den fra, men til and og steg er den et oplagt valg.
Ørbæk: Jingle Bells Julebryg: 8/10 på Qvistgaards ØLometer. Den er ikke spændende nok til at få mere, selvom den smager godt...
Af bagsideetiketten fremgår, at det er en øl i fransk/belgisk juleølstradition. Vi fortsætter med andre ord i traditionen med sødede og krydrede dark ales, formentlig baseret på en belgisk trapistgær. Af etiketten fremgår desuden, at de selv synes, deres øl er noget særligt. Udtryk som 'unik' og 'helt speciel' optræder flere gange - uden at man bliver synderligt meget klogere af det.
Ingredienslisten er lidt mere sigende: bygmalt, hvedemalt, maltet rug (er det mon det samme som rugmalt?) og havre (det plejer at give et blødt, cremet skum). Og så krydderier - ikke nærmere specificeret. Der er derfor ikke andet at gøre, end at smage på den...
Mørk brun væske, beige skum. En duft, der er overraskende lidt brødagtig, de mange korn- og malttyper taget i betragtning. Selvom duften ikke er markant, er det en meget harmonisk duft med julekrydderier som kanel, kardemomme og noget 'bagt', jeg ikke rigtigt kan identificere - måske noget kommen?
Smagen hænger også flot sammen. Igen er det krydderierne, der råder, men under dem finder man en rigtigt god bund af maltene - rugens lidt tunge, mørke noter klæder den ellers lidt sprittede smag rigtigt godt. I eftersmagen er der lidt mere kant fra spritten (7% vol.), men også en dejlig fornemmelse af at have spist brunkager og vaniljekranse.
Igen en lænestolsøl, men også en rigtigt stærk ledsager til de tunge, kødfulde, varme retter. Julefrokosten vil jeg nok holde den fra, men til and og steg er den et oplagt valg.
Ørbæk: Jingle Bells Julebryg: 8/10 på Qvistgaards ØLometer. Den er ikke spændende nok til at få mere, selvom den smager godt...
lørdag den 1. december 2012
Bryghuset Svaneke: Jule Spektakel
Det var ikke gået i min tid som spejder! Jeg mener: flæskesteg med hvide og brunede kartofler, hjemmelavet rødkål og lige så hjemmelavet agurkesalat, brun sovs - og confit de canard! Hvad gi'r du mig?? Andelår stegt i andefedt... Og her taler vi altså om aftenmenuen på en spejderlejr for 9-11 årige unger - i hytte! Faktisk Danmarks ældste spejderhytte...
Dette opulente opbud af mad blev jeg vidne til, da jeg måtte hente min datter før tid fra selvsamme lejr i anledning af noget familie-tamtam, hun partout skal deltage i dagen efter. Og de venlige - men bestemte - ledere insisterede så på, at jeg tog del i ungernes aftensmåltid. Så for pokker... Ja, men man klapper jo hælene sammen og makker ret, og det fortrød jeg så ikke - heller ikke selvom jeg havde spist aftensmad én gang.
Nu sidder jeg så i eget hjem - stopmæt - og trænger faktisk til noget, der kan sætte lidt gang i systemerne igen. Og hvad kan nu ikke det, bedre end en gang husspektakler!? Og da jeg er for afkræftet til at skændes med nogen, vælger jeg den form for spektakel, der fås på flaske - i dette tilfælde udstedt af det (næsten) altid drikværdige Bryghuset Svaneke.
Der er tale om en stærk belgisk ale på 8 % vol., og som jeg tidligere har ymtet det i disse spalter, er det nok så ofte de lidt for høje promiller hos jule-(samt påske- og pinse-)gæsterne, der får skænderierne og spektaklet til at vokse frem af ofte ellers tilsyneladende hyggelige omstændigheder... Og som Svaneke skriver: det er noget, der hører julen til lige så meget, som det brændende træ... Jeg ved ikke, hvordan de holder jul på Bornholm - jeg antog, det var som i resten af landet - men det lyder sgu' som om, de forstår at feste igennem...
Nå, anmeldelsen har Svaneke for en sikkerheds skyld selv skrevet på etiketten. Med farve, skum, duft, smag og eftersmag og det hele. Det kunne jeg så bare citere her. Men det gider jeg ikke - så er der jo ingen grund til at smage på øllen! Nu får du min version, og hvis det lyder godt, kan du selv gå på jagt efter en flaske og se, hvad Svaneke selv mener om deres øl.
Farve på øl og skum siger ren brown ale. Mørkebrunt fluidum og mørkt beige skum. Men duften er ingenlunde brown ale'sk. Tvært imod er den let som en sommerdag med kun en anelse gærduft. Blommer, vanilje, lidt friskfældet fyr (ja, det kunne såmen godt være et juletræ!). En snært af noget citrus, muligvis decideret citron. Duften er ikke overvældende, man skal lede noget efter nuancerne, men den er dejlig harmonisk.
Der er noget mere brødagtigt over smagen, noget kage... Brunkager, karamelrand, syltede pærer med vaniljecreme (det er nok bare noget, jeg bilder mig ind) - alt sammen accompagneret af en vis bitterhed og nogen sprittethed, der jo ikke er så mærkelig, styrken taget i betragtning. Der er også noget metallisk i eftersmagen.
Det er en udpræget hyggeøl. Når pakkerne er pakket op, træet brændt ned (for nu at blive i den bornholmske tradition...) og far har fået slippersne på - så er dette en velfortjent belønning. Og den kan bestemt også hamle op med både and og flæskesteg. Sågar kirsebærsovsen til ris-a-la-manden vil den kunne tumle - særligt hvis det er den gode slags, smagt til med portvin eller mørk rom!
Bryghuset Svaneke: Jule Spektakel: 8/10 på Qvistgaards ØLometer. Smagen er lidt for uharmonisk - måske lidt vel konstrueret til topkarakter. Men der er ingen tvivl om, at vi har fat i en kvalitetsøl.
Dette opulente opbud af mad blev jeg vidne til, da jeg måtte hente min datter før tid fra selvsamme lejr i anledning af noget familie-tamtam, hun partout skal deltage i dagen efter. Og de venlige - men bestemte - ledere insisterede så på, at jeg tog del i ungernes aftensmåltid. Så for pokker... Ja, men man klapper jo hælene sammen og makker ret, og det fortrød jeg så ikke - heller ikke selvom jeg havde spist aftensmad én gang.
Nu sidder jeg så i eget hjem - stopmæt - og trænger faktisk til noget, der kan sætte lidt gang i systemerne igen. Og hvad kan nu ikke det, bedre end en gang husspektakler!? Og da jeg er for afkræftet til at skændes med nogen, vælger jeg den form for spektakel, der fås på flaske - i dette tilfælde udstedt af det (næsten) altid drikværdige Bryghuset Svaneke.
Der er tale om en stærk belgisk ale på 8 % vol., og som jeg tidligere har ymtet det i disse spalter, er det nok så ofte de lidt for høje promiller hos jule-(samt påske- og pinse-)gæsterne, der får skænderierne og spektaklet til at vokse frem af ofte ellers tilsyneladende hyggelige omstændigheder... Og som Svaneke skriver: det er noget, der hører julen til lige så meget, som det brændende træ... Jeg ved ikke, hvordan de holder jul på Bornholm - jeg antog, det var som i resten af landet - men det lyder sgu' som om, de forstår at feste igennem...
Nå, anmeldelsen har Svaneke for en sikkerheds skyld selv skrevet på etiketten. Med farve, skum, duft, smag og eftersmag og det hele. Det kunne jeg så bare citere her. Men det gider jeg ikke - så er der jo ingen grund til at smage på øllen! Nu får du min version, og hvis det lyder godt, kan du selv gå på jagt efter en flaske og se, hvad Svaneke selv mener om deres øl.
Farve på øl og skum siger ren brown ale. Mørkebrunt fluidum og mørkt beige skum. Men duften er ingenlunde brown ale'sk. Tvært imod er den let som en sommerdag med kun en anelse gærduft. Blommer, vanilje, lidt friskfældet fyr (ja, det kunne såmen godt være et juletræ!). En snært af noget citrus, muligvis decideret citron. Duften er ikke overvældende, man skal lede noget efter nuancerne, men den er dejlig harmonisk.
Der er noget mere brødagtigt over smagen, noget kage... Brunkager, karamelrand, syltede pærer med vaniljecreme (det er nok bare noget, jeg bilder mig ind) - alt sammen accompagneret af en vis bitterhed og nogen sprittethed, der jo ikke er så mærkelig, styrken taget i betragtning. Der er også noget metallisk i eftersmagen.
Det er en udpræget hyggeøl. Når pakkerne er pakket op, træet brændt ned (for nu at blive i den bornholmske tradition...) og far har fået slippersne på - så er dette en velfortjent belønning. Og den kan bestemt også hamle op med både and og flæskesteg. Sågar kirsebærsovsen til ris-a-la-manden vil den kunne tumle - særligt hvis det er den gode slags, smagt til med portvin eller mørk rom!
Bryghuset Svaneke: Jule Spektakel: 8/10 på Qvistgaards ØLometer. Smagen er lidt for uharmonisk - måske lidt vel konstrueret til topkarakter. Men der er ingen tvivl om, at vi har fat i en kvalitetsøl.
Det er far til venstre... |
Abonner på:
Opslag (Atom)