Mikkeller Bar og Mikkeller & Friends

Ah-jo, jeg var på Mikkeller. Og i går også på den helt nye Mikkeller & Friends! Og jo, det var begge dele oplevelser af stor styrke og skønhed - omend meget forskellige...

Mikkeller Bar blev i 2012 kåret som Danmarks bedste af slagsen, og med en beliggenhed i hjertet af det varmblodige Vesterbro, var der ikke rigtigt noget at sige til - endsige gøre ved - at der var proppet til sidste ståplads, da jeg ankom en råkold fredag i januar måned, sådan ved 18-tiden - lige præcist fredagsbar-tid...

Efter lidt besvær fik vi maset os ind, filosoffen og jeg, og fik til og med et glas med noget i. Et sted at stå - ca.  10 cm. fra hoveddøren med voldsomme temperaturfald til følge, hver gang nogen åbnede døren... Nå, men ud på aftenen fik vi os bedre ståpladser og til sidst oven i købet mulighed for at sidde ned. Og frem for alt fik vi øl. Rigtigt, rigtigt godt øl!

Det er faktisk imponerende, at det kan lade sig gøre. Et diminutivt lokale proppet til randen med mennesker og en udskænkningsproces, der ofte omfatter både diskussioner om varens art, smag og finere nuancer, og tilberedning af fine små delikatessebrædder med pølse og surt. Og alligevel føltes ventetiden ikke ulidelig og alle var venlige og gav plads og smilede pænt (eller overbærende, det ved jeg ikke rigtigt)...

Og nu til noget helt andet: Mikkellers én uge gamle nye bar på Nørrebro (det charmerende Stefansgade nærmere bestemt): Mikkeller & Friends. Friends i denne forbindelse er To Øl, hvis forbindelse til Mikkeller handler om noget gymnasieværk (så KAN der komme noget godt ud af at gå i skole!) - og den nye Mikkeller-bar er da også lige præcist tre gange så stor, som den gamle (Mikkeller + to øl = 3 - og forresten skriver de, at de som de eneste uden for USA også serverer Three (3!) Floyds - men det gjorde de nu vist ikke i går...).

Mikkeller & Friends er virkelig innovativ bierstube (ikke mit men dekoratørernes ord, se selv: http://mikkeller.dk/mikkeller-friends). Interiøret er lyst træ, materialerne virker lette, måske lidt 'byggemarkedsagtige', men der er luft, lys og rigtigt rart taget i betragtning, der er tale om en kælder - hvilket slog igennem med fuld styrke senere på aftenen... Stilen er Nordisk med fuld styrke - man ranker sgu' ryggen og bliver helt stolt over, hvad vi kan præstere designmæssigt her til lands. Godt klaret, RUM4!

Samtidig må jeg dog sige - midt i al rosen - at ilten helt regulært slap op på et tidspunkt, og at der blev så fugtigt i kælderen til sidst, at mine briller var flere minutter om at dugge af igen, efter at jeg havde været et smut udenfor. Bedre ventilation til de travle aftener, som der helt sikker vil komme mange af, er helt nødvendigt!

Sådan ca. så der ud, da jeg ankom lørdag kl. 15.
Det gjorde der ikke, da jeg gik 7 timer senere.

At få en gammel, fugtig, kringlet, mørk kælder til at fremstå så venlig, imødekommende, hyggelig, er noget af et kunststykke - det er det også at holde 40 haner i luften med lutter forskellige dog mere eller mindre vellykkede øl. For tiden synes temaerne i den hvad jeg antager er den mest variable del af sættet (fra ca. 20 og opefter) at være spontangærede og vildgærede øl, bl.a. af lambic-typen, samt fadlagrede øl.

Ingen af delene er hverken min ven filosoffen eller jeg synderligt begejstrede for, så dem sprang vi stort set over i går, men ellers sprang vi ikke ret meget! Da vi qua vores tidligere ankomst til stedet havde fået et bord - til og med et med rigtigt godt udsyn (gris!), var det med at holde fast - og der var ud på aftenen ikke så få interesserede forespørgsler til, om vi var ved at gå, når en af os skulle op efter friske forsyninger - eller af med tidligere ditto.

Filosoffen og jeg ville egentlig gerne være startet med en pilsner. I Viktoriagade fik vi Vesterbro Pilsner som opvarmning, og på listen over, hvad der var i hanerne i Stefansgade, stod der Nørrebro Pilsner. Da de venlige folk bag baren (for 4/5-deles vedkommende svenskere så vidt, vi kunne vurdere, men meget ølkompetente og servile) kunne bekræfte, at de to bryg er identiske, sprang vi direkte på de blege ales - min ven er noget af et humlehoved; det stod der sågar på hans t-shirt i går...

Det, vi smagte i går, var følgende og i nævnte rækkefølge (for min læges skyld kan jeg oplyse, at vi udelukkende fik serveret i 20 cl.-glas!):

1. To Øl: Nørrebro Pale Ale - dejlig velhumlet, næsten IPA-agtig
2. Mikkeller: Stefans IPA - meget lig den forrige, men med 5% mere humle i eftersmagen
3. Mikkeller: Sort/Gul - filosoffen mente, det måtte være en 'black IPA', en ikke særlig fyldig stout med et godt skud humle i; spændende nyfortolkning af half'n'half-konceptet, hvis man skulle være lidt profan...
4. Mikkeller: Nørrebro Brown Ale - maltet men også lidt tynd i eftersmagen
5. Mikkeller: Citras 1.3 - Da vi var i Viktoriagade var det Citras'en, der var vores favorit - og i denne version 1.3 var den fuldt ud lige så god, selvom den ikke havde så meget humle i næsen som f.eks. Stefans IPA
6. Guinæs: Dry Hopped - den vender jeg tilbage til nedenfor!
7. Mikkeller: Croocked Moon Tattoo DIPA - dejlig, sødlig, men ikke så skarp i humlen, som man skulle tro af en DIPA
8. Cantillon: Vigneronne, spontangæret - den eneste, vi prøvede fra den skuffe; sur, gul sodavand med et strejf af pilsnerøl. Til gengæld aftenes dyreste: 50 kr. for 2 dl.
9. Fanø/Mikkeller: Oyster Stout - smag af melasse/rugbrød, men også noget lakrids i eftersmagen. Ingen østerssmag som i Porter House's østersstout (Irland)
10. Mikkeller (måske To Øl?): First Frontier IPA - stor bitterhed, flot IPA at slutte af med

Alt i alt et forrygende sæt, som vi nød sammen med chips, tørrede pølser m. surt og lidt ost med en marmelade lavet på noget drueværk - jeg fangede ikke helt, hvad det var. Alt i alt 7 timer i selskab med øl i verdensklasse, innovative øl, skæve øl - og en regulær skævert...

Det viser sig, at verdenspressen for lidt tid siden fik nys om noget øl, der skulle hældes ud, fordi det ikke var godt nok til bryggeriets kræsne kunder. Det viste sig at være Mikkellers Guinæs: Dry Hopped, som de faktisk havde et enkelt fad af i Stefansgade. Jeg ved ikke, hvorfor den var blevet stemt hjem til at starte med, men da barfolkene meget venligt uddelte små smagsprøver af de øl, man overvejede at investere sine sparepenge i, fik jeg en lille slurk af brygget. Jeg ved ikke, om det var fordi han skænkede denne diminutive prøve op med rigeligt skum, men da jeg fik den først til næsen, siden munden, var jeg helt solgt!

Masser af stoutsmag, men uden det tunge/tyngende, man finder i mange danske stouts (men ikke i en rigtig Guinness!) - og så tilsat en masse lækker, knastør humle til sidst i processen. Måske nok en svær opskrift at finde 'the sweet spot' i, men selvom en af de svenske serveringskarle direkte frarådede den, skulle vi nu alligevel - efter min prøvesmagning - have et par glas. Desværre viste den sig ved den lejlighed at være noget tynd, selvom humlen ikke lod sig fornægte. Det må have været iltningen i forbindelse med skænkningen af smagsprøven, der gjorde forskellen, men jeg tror altså på, dette kan blive en udmærket øl, hvis de bare prøver lidt mere!

Alt i alt er de to barer rigtigt gode vandhuller. Når man som jeg er lidt menneskesky kan en fredagsbarsstemning som i Viktoriagade godt være lidt overvældende. Men Stefansgade en lørdag eftermiddag var en ren fornøjelse - og så gjorde det ikke så meget, at der blev både trangt og tæt senere på aftenen - det havde jeg fået drukket mig mod til at kunne håndtere. Klientellet var i øvrigt ungt, smart - meget smart - med fløjlsjakker, hættetrøjer og hængerøv alle de rigtige steder hos både pigerne og drengene, og også en hel del, der meget vel kunne fordrive deres arbejdstid som modeller (af begge køn!), i finanskredse eller i modebutikker.

Og som vi blev enige om - nu, hvor filosoffen også er kommet på den anden side af de 40 år - så er det rigtigt dejligt at se, at også den ungdom, der kommer til at sætte eller allerede sætter retningen for, hvad det er moderne at indtage, bliver oplært i et af de ypperste templer i det gode øls tjeneste!

Mikkeller og To Øl: Stort tillykke - lad flere komme til, der er brug for flere barer som jeres - og det var tydeligt i går aftes, at Mikkeller & Friends sagtens kunne have været dobbelt så stor!

Danske øl-begejstrede og deres stridigheder

For mere end to måneder siden annoncerede jeg, at jeg skulle på Mikkeller Bar i Viktoriagade på Vesterbro. Siden har der været ganske stille herfra. Den del af Vesterbro, Mikkeller Bar ligger i, kan være lidt tricky at færdes i efter mørkets frembrud, og det at opholde sig på en ølbar i mange timer kan i sig selv være en udfordring for helbredet, så derfor er det vel ikke underligt, at Kasper Wendelboe spørger til, om jeg overlevede turen... Og tak for omsorgen, Kasper.

Det skulle så gerne fremgå allerede nu, at jeg overlevede. Bevares, jeg var lidt død i sværen dagen efter, men i det store og hele var det en rigtigt fin tur. Hvorfor har jeg så ikke anmeldt den før? Af to grunde - den ene at jeg havde glemt min blok, og derfor ikke fik noteret mig, hvad vi drak. Så kan det være lidt vanskeligt at anmelde øllen. Om stedet kan man naturligvis skrive en masse, og det vil jeg så gøre lige om lidt (næste indlæg).

Men først den anden grund. Jeg er helt ærligt lidt skuffet. Ikke over Mikkeller - slet ikke! Men over den danske øl-scene. Eller måske snarere øl-drikker-scene. Alle bryggerierne gør en forbilledlig indsats - ofte med små midler og kun fantasien og stædigheden som kapitalindskud. Men blandt øldrikkerne ser det lidt anderledes ud - har jeg fundet ud af.

Da jeg ganske naivt startede denne blog for godt et år siden - mest af alt for at have et sted, hvor jeg kunne minde mig selv om, hvordan de øl, jeg drak, smagte, og derfor kunne undgå at købe de samme middelmådigheder igen og igen ... og igen - troede jeg, at vi godtøl-begejstrede stod sammen som brødre (og søstre) i vores glæde ved de gyldne (og brune og røde og sorte...) dråber. Og at Danske Ølentusiaster var vores naturlige samlingspunkt. Og at det ypperste sted at fejre ølglæden - som de nordiske oldtidsfolks blot-fester - var den årlige ølmesse. Jeg gik sågar rundt og glædede mig til at 'flashe' mit ølsmageglas (selvom jeg nok ikke havde tænkt mig at bære det om halsen...).

Langsomt - uendeligt langsomt, for sådan er jeg - går det så op for mig, at vi har gang i en regulær splittelse blandt ølbegejstrede her til lands. Foreningslandet over alle foreningslande oplever en krig blandt øldrikkerne (ikke bryggerierne!) - en krig med endda ret alvorlige konsekvenser. Bemærk, at begrebet forening er afledt af at forene, som betyder sammenføre... Nå, jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvem der er hvem i fjentlighederne. Jeg kan blot konstatere, at det tager glæden ved at være øl-begejstret fra mig. 

Her mener jeg ikke glæden ved at drikke øl - åh nej! Den er fuldt indtakt. Selvom jeg er blevet lidt træt af den fart, hvormed nye produkter lanceres og gamle relanceres under nye navne - og det hele ind imellem virker lidt konstrueret og ikke særlig innovativt. Men sådan noget går jo op og ned i bølger og lige pludselig kommer der et nyt kvantespring - og mens man venter på det, kan man jo glæde sig over det, man allerede er stødt på, og som i mange tilfælde bevæger sig blandt noget af det bedste - i verden! Jo, lille Danmark kan skam godt være med - endda helt oppe i første division (ja, det hed det altså, den gang, jeg så fodbold...).

Og hvorfor uglen-i-hulen skal vi som øldrikkere så være splittede?? Hvorfor skal der være fløje? Alternative ølfestivaler? Bryggerier, der er udelukket fra at blive valgt som årets øl-det-ene-og-øl-det-andet? Endda nogle af de bedste bryggerier i verden?!? 

Dét har om noget frataget mig lysten til at stå frem og stå ved min glæde ved og interesse for øl. Ikke ved at dyrke den - men ved at gøre det åbenlyst...

Gider I ikke godt holde op med at kævles? Vi er sgu så lille et land med så svimlende høj kvalitet i vores ølproduktion at det faktisk er til grin at vi ikke kan enes - og stå sammen om at fejre denne kulinariske triumf af internationale dimensioner!

Øv.

Smagenoter: Stensbogaard Bryghus: India Pale Ale, Nørrebro Bryghus: La Granja Stout, Mikkeller The Bar (forvarsel)

Stensbogaard Bryghus: India Pale Ale

Roses den, der roses bør.

Jeg har været kritisk overfor Stensbogaard Bryghus. Deres øl har indtil nu været middelmådig og uinspirerende. Jeg havde derfor ikke høje forventninger til deres India Pale Ale, et pilsnerfarvet bryg med næsten helt vidt og meget flot skum. Men hold da op, hvor er dét en dejlig øl! Stor duft med masser af citrus, fyrrenåle og rosmarin. Flot bitterhed i smagen, der er lige præcist snerpet nok til et løftet øjenbryn, og lige præcist rund nok til ikke at ødelægge nydelsen af de 5 bitter- og aromahumler, de skriver, der er i. Sådan skal en IPA skæres. Ikke mere snak. Drik!

Stensbogaard Bryghus: India Pale Ale: 10/10 på Qvistgaards ØLometer. Så var de 170 kr. for fire øl alligevel ikke helt spildt...

----

Nørrebro Bryghus: La Granja Stout

En på mange måder bemærkelsesværdig øl. For det første er det en 60 cl. flaske. Så de har skullet skaffe en helt ny flasketype til huse for at kunne lave øllen. For det andet, er det en stout med kaffe i.

Jeg har en mistanke om, hvad der er sket: en kedelig onsdag har bryggersvendene præsenteret en stout for brygmesteren selv, en stout, som brygmesteren ikke kunne beskrive som andet end vandet og kedelig. Svendene har fået et drag over nakken, og er blevet sendt tilbage til mæskekaret med lyden af "DET' EN OMMER" rungende i ørerne. Mens bryggersvendene så har siddet over deres kaffekopper og vendt og drejet opskriften, er en af dem kommet til at vælte sin kop med kold og kedelig kaffe ned i kanden med stout.

"Hvordan mon dét smager," siger en af svendene og skænker op. Godt, bliver de enige om, men der mangler noget - et anstrøg af klasse, kvalitet. "Hvad med la Granja?" spørger én. " Det skulle være en god kaffe!" Og iværk sætter de uden som sådan at ændre på stoutopskriften, men nu med en ualmindeligt lækker tår kaffe ned i suppedasen, formentlig ret sent i processen, da den smager ganske meget igennem.

Det er med andre ord en øl, hvor den underliggende stout er lige præcist tynd og kedelig nok til ikke at byde kaffen på egentlig konkurrence, men hvor den samtidig er mørk og maltet nok i tonerne til at kunne bære kaffen frem til ganen. Og kaffen? Den er bare god. Rund, brændt, sød og skarp på samme tid. Jeg har ikke noget imod at drikke kold kaffe, hvis der er tale om kvalitet, og det er der helt sikkert her!

Nørrebro Bryghus: La Granja Stout: 10/10 på Qvistgaards ØLometer.

----

Mikkeller The Bar

Man skal på Mikkeller. Jeps. Nu kommer jeg normalt ikke meget ud, og der skulle også en god kollega til at lokke. Men jo, man skal på Mikkeller! Jeg har ikke glædet mig så meget, siden jeg skulle smage Bøgedal No. 300...

En rapport derfra vil følge på et tidspunkt, når jeg har fået alle sansers brug tilbage...

Stensbogaard Bryghus: Modnet Pale Ale

170 kr. for en gaveæske med fire øl. Det var dyrt nok til at vække min nysgerrighed, da jeg passerede hylden i et stopfyldt, nytårsklart Metro. 170 kr. giver som bekendt 42,50 pr. halvliter - som det var. Og så viste det sig at være Stensbogaard-bryg, der var i æsken. "Nå," tænkte jeg, "det er nok nogen, der har høje tanker om sig selv, siden de tror, de kan få det for deres øl!" - og købte en æske. Så det kunne de åbenbart.

Nu er Stensbogaard ikke noget hverken stort eller prangende bryghus. Det er faktisk et familieforetagene, som åbenbart ikke har ølbrygning som hovederhverv, siden de oplyser, de kun brygger i weekenderne. Og kun har brygkapacitet til 1.000 liter. Så er det jo trods alt meget godt gået, at de finder vej til hylderne steder som Metro, der ellers nok forstår at satse på de store leverandører.

Det var lidt forskelligt, hvad der var i de æsker, der var tilbage. Nogle var med vægt på det belgiske, andre på det engelsk/amerikanske. Jeg valgte sidstnævnte kombination, hvortil de desuden havde udvalgt øl, hvis navne alle er bygget over kombinationen land-farve-ølsort: American Brown Ale, English Dark Stout og India Pale Ale. Kun den fjerde øl afveg ganske lidt fra mønsteret - men på en meget interessant måde: Modnet Pale Ale. Alle de andre øl holder engelsk som sprog i navngivningen - men ikke denne. Den er ikke Mature eller sådan noget. Den er modnet...

Nu skriver Stensbogaard ting om deres øl, der godt kan gøre mig lidt bekymret. Om English Dark Stout skriver de, at de brændte noter er nedtonet, og om den modnede Pale Ale skriver de, at den er uden bitterhed. Det er begge dele noget, der harmonerer dårligt med, hvordan jeg synes, sådanne øl bør være. Men de skal naturligvis have chancen!

Straks man åbner øllen, strømmer duften af frugt en i møde. Jordbær, modne blommer. Farven er 100% pilsnergul og skummet ganske lidt brækket. Duften er derudover meget maltet. Lidt i retning af maltbolcher. Ikke så meget humle, som man måske kunne forvente, men det er jo ikke en IPA, skal man huske.

At øllet skulle være uden bitterhed, stemmer ikke helt med min smagsoplevelse. Der er godt med malt i smagen - igen i den lidt sødlige bolcheform, og der er faktisk en god syre/bitterhed i tandhalsene og på tungespidsen. På grund af den store syre, bliver øllen ikke decideret vammel, som den voldsomme maltsødme godt kunne have gjort den, men det er som om, syren og sødmen kæmper lidt for meget om pladsen i munden, og aldrig rigtigt går op i en højere enhed.

Syren og bitterheden kommer naturligvis fra humlingen, men der er ikke meget af de traditionelle citrusfrugter og fyrenåle i denne Pale Ale. Dertil er malten for dominerende.

Jeg synes ikke, dette er nogen vellykket øl. Den er sur/sød på en uharmonisk måde - endda lidt metallisk i eftersmagen. Det modnede kan jeg kun fornemme som en snært af overmoden frugt i eftersmagen. Men Stensbogaard skal have point for forsøget på nytænkning af en på alle måder klassisk øltype.

Stensbogaard Bryghus: Modnet Pale Ale: 6/10 på Qvistgaards ØLometer.

Hornbeer: Julegris(k)

Der er mange grunde til at holde af Hornbeer. Hvad enten man er enige med dem eller ej. Hvad jeg så tilfældigvis er... Blandt andet kan man altid glæde sig over Gunhilds morsomme etiketter. Dernæst er der altid  interessant læsestof på flaskerne - i dette tilfælde endnu en bredside til de danske banker. Og så er der jo øllet. Omend det ikke altid har fået topkarakter her i spalten, har det altid været en spændende oplevelse!

Jeg holder meget af folk, der tør sige magten midt imod. Og da magten - i form af Spar Nord - prøvede at lukke munden på brygger Rasmussen, viste ølverdenen stor opbakning til bryggeren - og retsvæsenet udviste rettidig omhu og fik lukket munden på bankfolkene i stedet. Nu er brygger Rasmussen ikke en mand, der holder sig for god til at træde i et åbent sår, så derfor skal årets vel mest øllede måned, julemåneden, naturligvis også have besøg af gris(k)en.

Julegris(k)en er en doppelbock, og dermed en kraftig fætter på over 7 % vol. Interessant er det i øvrigt, at doppelbocken - som den mildere fætter bocken - stammer fra klostre i Sydtyskland, hvor den kraftigt maltede doppel fungerede som 'flydende brød' for munkene i fastetiden. Hvis de har hældt mange af disse 7 %'s bamser indenbords på tom mave, har de jo været pivstive hele fasten! Jeg gad godt se nogle af de illuminerede håndskrifter, der er blevet fremstillet i dén periode...

Der er tale om en relativt lys væske, ikke meget mørkere end classic, med et relativt mørkt skum. Det, der først rammer en i næsen, er chokolade - ikke en særlig mørk, eller bitter chokolade, men heller ikke lys. Snuser jeg til flasken, kan jeg godt fornemme lidt korn og græs, men når først øllet er hældt op, er det kun chokoladen tilbage. Efter en stund dæmpes chokoladeduften dog til fordel for noget mere maltsirup-agtigt.

Smagen er ikke særlig kompleks. Den er brødagtig med en snært af græs, igen chokolade og så en del maltsirup. Fornemmelsen er, at det er en sød øl, men alkoholstyrken gør, at den ikke bliver vammel, end ikke ved stuetemperatur, som jeg helst drikker min øl ved. Efter lidt tid i glasset får øllen en større kompleksitet i smagsbilledet - noget mere korn og brød, måske lidt krydderier som kanel og kardemomme, men som de skriver på flasken: den er krydret nænsomt - og det må man sige ja til. Der er ikke noget brunkageorgie her.

Det ville være synd at drikke øllen til alt for stærke retter, men til et stykke sylte med sennep og rødbede vil den gå fint. Også til risengrød, tror jeg, den kan bruges, men pas lidt på med at servere sødt til sødt. Jeg tror, en steg eller en and vil være for meget for den at løfte. Derimod kunne det være et godt match at sætte den sammen med nogle oste, så længe, de ikke er alt for mugne og alt for gamle.

Hornbeer: Julegris(k): 8/10 på Qvistgaards ØLometer. En dejlig øl, der lægger sig fint ind i rækken af julebocker på det danske marked, men som til gengæld ikke rigtigt skiller sig ud heller - på andet end etiketten og de markante holdninger, naturligvis!

Nørrebro Bryghus: Julemenu med ølmenu

Har han været bortrejst? Syg? Uden øl?! Nej-nej - alt er vel... Jeg har været hjemme, i besiddelse af adskillige gode juleøl, men egentlig mest af alt uden noget at skrive om dem. Det er (langsomt - for sådan er jeg) gået op for mig, at der faktisk ikke var noget interessant at skrive om de øl, jeg trak. De var gode - nogle af dem meget gode - men ingen af dem som sådan fantastiske, og ingen umiddelbart med en interessant historie at fortælle.

Og når man så ellers følger lidt med i ølverdenen, kan man konstatere, at anmeldelser og smagninger og sammenligninger er tilgængeligt i rigt mål i denne tid. Den ene avis efter den anden kårer julens vinder, den bedste øl til juleanden, til julefrokosten, til dagen efter osv., osv. Dertil har der ligesom ikke rigtigt været noget at føje.

Så her forleden dag skulle firmaets julefrokost afvikles, og da vi ikke er så mange, faldt valget på en tur i byen. Jeg kunne ved den lejlighed konstatere, at stort set ingen af de værtshuse og barer, jeg plejede at frekventere, hedder det, de gjorde den gang, og at stort set alle de, jeg kendte 'i byen' er flyttet. Som jeg jo så også selv er...

Derfor var det med spændt forventning, at jeg indfandt mig på Nørrebro Bryghus, hvor vi skulle have en julemenu med fem retter og dertil fem forskellige øl. Dét var lækkert. Jeg har spist der før, og det kan kun anbefales. Bordets eneste kritikpunkt var, at den øl, de havde valgt til ris-a-la-manden - en power-stout af fabelagtige dimensioner og kompleksitet - fik desserten til at blegne lovligt meget.

Menuen bestod i øvrigt af følgende fem retter:

• Gule ærter med røget flæsk og ølsyltede abrikoser.
• Koldrøget hellefisk med julesalat og rugbrød.
• Confiteret andelår med rosenkål, cremet grønkål, appelsinsalat og ristede kartofler.
• 3 slags oste med sursødt og knas.
• Ris a la mande budding med Little korkny ale marinerede kirsebær og brunkage crumble.

Ølmenuen var naturligvis sammensat, så de enkelte øl passede til maden, og så der var en god overgang fra den ene til den næste. Retterne kom kvikt, og det gjorde det vanskeligt for nogle af deltagerne at holde trit med øllene, der blev serveret i 25 cl. glas.

Jeg fik ikke noteret mig præcist hvilke øl, vi fik - og det fremgår ikke af bryggeriets hjemmeside - men iblandt var naturligvis en IPA, i dette tilfælde den udmærkede, ikke for kraftige Bombay Pale Ale; en let krydret, lidt sødlig pilsnerøl; en fantastisk lækkert humlet Citras-ale - vi blev enige om, at den minder om de 'pink grape' sodavand, man kunne få engang, men den blev mere 'human' hen på aftenen; den voldsomme og voldsomt komplekse stout, jeg nævnte tidligere - og ud på aftenen skulle vi alle prøve den pompøse Little Korkny Ale, en barley wine, der skal drikkes i små mængder og af vinglas, men som til gengæld er lige så god som en god portvin.

Det glæder mig, at Nørrebro Bryghus er i stand til at levere et så gennemarbejdet arrangement - og ikke mindst, at udvalget af øl er så bredt og af så tordnende høj kvalitet, som vi oplevede det. Det er vigtigt ikke at bedømme bryghuset på sine flaskeøl - de er lidt fantasiforladte synes jeg. Tag i stedet ned i kælderen og smag på det, der er i hanerne - og som i øvrigt er brygget på stedet. Her er der variation, kreativitet, udfordringer og meget, meget høj kvalitet...

Nørrebro Bryghus: Julemenu med ølmenu: 9/10 på Qvistgaards ØLometer. Faktisk synes jeg, de skal have fuldt hus, men det ville ikke være fair, for der var nogle småting, der intet betyder, for den samlede nydelse, men som ikke gør det muligt at gå helt i top.

Ørbæk: Jingle Bells Julebryg

Man vil muligvis erindre, at jeg var lidt mellemfornøjet over Ørbæks Santa C Ale. Lidt for tynd, selvom den ikke som sådan var dårlig. Nå, men som så mange andre bryggerier har også Ørbæk andre øl til den tilstundende højtid at byde på, således f.eks. Jingle Bells Julebryg.

Af bagsideetiketten fremgår, at det er en øl i fransk/belgisk juleølstradition. Vi fortsætter med andre ord i traditionen med sødede og krydrede dark ales, formentlig baseret på en belgisk trapistgær. Af etiketten fremgår desuden, at de selv synes, deres øl er noget særligt. Udtryk som 'unik' og 'helt speciel' optræder flere gange - uden at man bliver synderligt meget klogere af det.

Ingredienslisten er lidt mere sigende: bygmalt, hvedemalt, maltet rug (er det mon det samme som rugmalt?) og havre (det plejer at give et blødt, cremet skum). Og så krydderier - ikke nærmere specificeret. Der er derfor ikke andet at gøre, end at smage på den...

Mørk brun væske, beige skum. En duft, der er overraskende lidt brødagtig, de mange korn- og malttyper taget i betragtning. Selvom duften ikke er markant, er det en meget harmonisk duft med julekrydderier som kanel, kardemomme og noget 'bagt', jeg ikke rigtigt kan identificere - måske noget kommen?

Smagen hænger også flot sammen. Igen er det krydderierne, der råder, men under dem finder man en rigtigt god bund af maltene - rugens lidt tunge, mørke noter klæder den ellers lidt sprittede smag rigtigt godt. I eftersmagen er der lidt mere kant fra spritten (7% vol.), men også en dejlig fornemmelse af at have spist brunkager og vaniljekranse.

Igen en lænestolsøl, men også en rigtigt stærk ledsager til de tunge, kødfulde, varme retter. Julefrokosten vil jeg nok holde den fra, men til and og steg er den et oplagt valg.

Ørbæk: Jingle Bells Julebryg: 8/10 på Qvistgaards ØLometer. Den er ikke spændende nok til at få mere, selvom den smager godt...