søndag den 24. marts 2013

Danske øl-begejstrede og deres stridigheder

For mere end to måneder siden annoncerede jeg, at jeg skulle på Mikkeller Bar i Viktoriagade på Vesterbro. Siden har der været ganske stille herfra. Den del af Vesterbro, Mikkeller Bar ligger i, kan være lidt tricky at færdes i efter mørkets frembrud, og det at opholde sig på en ølbar i mange timer kan i sig selv være en udfordring for helbredet, så derfor er det vel ikke underligt, at Kasper Wendelboe spørger til, om jeg overlevede turen... Og tak for omsorgen, Kasper.

Det skulle så gerne fremgå allerede nu, at jeg overlevede. Bevares, jeg var lidt død i sværen dagen efter, men i det store og hele var det en rigtigt fin tur. Hvorfor har jeg så ikke anmeldt den før? Af to grunde - den ene at jeg havde glemt min blok, og derfor ikke fik noteret mig, hvad vi drak. Så kan det være lidt vanskeligt at anmelde øllen. Om stedet kan man naturligvis skrive en masse, og det vil jeg så gøre lige om lidt (næste indlæg).

Men først den anden grund. Jeg er helt ærligt lidt skuffet. Ikke over Mikkeller - slet ikke! Men over den danske øl-scene. Eller måske snarere øl-drikker-scene. Alle bryggerierne gør en forbilledlig indsats - ofte med små midler og kun fantasien og stædigheden som kapitalindskud. Men blandt øldrikkerne ser det lidt anderledes ud - har jeg fundet ud af.

Da jeg ganske naivt startede denne blog for godt et år siden - mest af alt for at have et sted, hvor jeg kunne minde mig selv om, hvordan de øl, jeg drak, smagte, og derfor kunne undgå at købe de samme middelmådigheder igen og igen ... og igen - troede jeg, at vi godtøl-begejstrede stod sammen som brødre (og søstre) i vores glæde ved de gyldne (og brune og røde og sorte...) dråber. Og at Danske Ølentusiaster var vores naturlige samlingspunkt. Og at det ypperste sted at fejre ølglæden - som de nordiske oldtidsfolks blot-fester - var den årlige ølmesse. Jeg gik sågar rundt og glædede mig til at 'flashe' mit ølsmageglas (selvom jeg nok ikke havde tænkt mig at bære det om halsen...).

Langsomt - uendeligt langsomt, for sådan er jeg - går det så op for mig, at vi har gang i en regulær splittelse blandt ølbegejstrede her til lands. Foreningslandet over alle foreningslande oplever en krig blandt øldrikkerne (ikke bryggerierne!) - en krig med endda ret alvorlige konsekvenser. Bemærk, at begrebet forening er afledt af at forene, som betyder sammenføre... Nå, jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvem der er hvem i fjentlighederne. Jeg kan blot konstatere, at det tager glæden ved at være øl-begejstret fra mig. 

Her mener jeg ikke glæden ved at drikke øl - åh nej! Den er fuldt indtakt. Selvom jeg er blevet lidt træt af den fart, hvormed nye produkter lanceres og gamle relanceres under nye navne - og det hele ind imellem virker lidt konstrueret og ikke særlig innovativt. Men sådan noget går jo op og ned i bølger og lige pludselig kommer der et nyt kvantespring - og mens man venter på det, kan man jo glæde sig over det, man allerede er stødt på, og som i mange tilfælde bevæger sig blandt noget af det bedste - i verden! Jo, lille Danmark kan skam godt være med - endda helt oppe i første division (ja, det hed det altså, den gang, jeg så fodbold...).

Og hvorfor uglen-i-hulen skal vi som øldrikkere så være splittede?? Hvorfor skal der være fløje? Alternative ølfestivaler? Bryggerier, der er udelukket fra at blive valgt som årets øl-det-ene-og-øl-det-andet? Endda nogle af de bedste bryggerier i verden?!? 

Dét har om noget frataget mig lysten til at stå frem og stå ved min glæde ved og interesse for øl. Ikke ved at dyrke den - men ved at gøre det åbenlyst...

Gider I ikke godt holde op med at kævles? Vi er sgu så lille et land med så svimlende høj kvalitet i vores ølproduktion at det faktisk er til grin at vi ikke kan enes - og stå sammen om at fejre denne kulinariske triumf af internationale dimensioner!

Øv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar