søndag den 26. august 2012

Skovlyst: Humle Høst (Limited Edition)

19 skrigende, råbende, slåssende, tudende, grinende, spisende, tissende, legende, hoppende 6-8 årige børn. To voksne. Tre timer. Så er det vel ikke så underligt, man trænger til en øl?

I forlængelse af de to seneste minitemaer: høst og humle og sidste dobbeltanmeldelse af bl.a. en Extra IPA, har jeg i dag valgt at forene alle trådene i en tilsyneladende lidt speciel øl: Humle Høst fra Skovlyst - en Limited Edition Imperial IPA (inspireret) øl med både oversøiske humler og en efter etiketten at dømme hjemmegroet slags. Om den så har vokset i Hareskoven eller i Polen, hvor Skovlyst efter sigende har fået brygget sin flaskeøl, henstår så i det uvisse.

Øllen er Limited Edition fordi denne type ellers kun kan fås som en del af det skiftende sortiment på bryggeriet selv. I øvrigt et udmærket sted med et uforskammet godt køkken!

Ud over humle og gær (og vand naturligvis), er denne øl også brygget på byg- og hvedemalt. Jeg har konstateret den seneste tid, at overgærede øl med kraftig humling faktisk godt kan bære hvedemalt, som jeg ellers ikke bryder mig om, uden at det kommer til at smage af ubagt franskbrød. Og i øvrigt har jeg også læst mig frem til, at visse humler kan få øl til at smage af dej - hvilket jeg måske så tidligere uforskyldt har tilskrevet hvedemalten?

Nå, lad os kigge på sagerne. Flot ravfarve. Lidt flygtigt skum af en ale, men pæn, råhvid farve. Duften er kun let humlet - slet ikke så kraftig, som jeg havde ventet. Måske en let metalliskhed i duften, men egentlig ikke ubehageligt.

I smagen er der mere at komme efter, men det skyldes nok mest en alkoholstyrke på 7,2 % vol. Øllen smager ikke sprittet, men der er en vis aggressivitet i entréen. Derefter er der ... ikke så meget. Joh, man kan godt smage humlen. Især hvis man slubrer øllet ind, så det iltes i munden. Men smagen er overraskende mild. Der er da lidt æbler, svesker, måske abrikos, men ikke meget citrus, ingen fyrrenåle, meget lidt af krydderurter.

Måske har de brugt en opskrift, der bedst egner sig til øl, der serveres på stedet, aftappet frisk fra fad?

Skovlyst: Humle Høst (Limited Edition): 7/10 på Qvistgaards ØLometer. Det er ikke nogen dårlig øl. Men der mangler pow i både duft og smag. Og når man annoncere en IIPA, skal den komme ud af flasken med langt mere karakter.


fredag den 24. august 2012

Sierra Nevada: Pale Ale og Torpedo

Man skal lære så længe, man lever. For ølentusiaster kunne man måske i stedet sige: man skal lære så længe, man har lever... Og da man kan skrive meget tykke bøger om alt det, jeg ikke ved, overrasker det ingen, at jeg er blevet klar over en mangel i min i forvejen mangelfulde viden... Men da det denne gang drejer sig om øl, og især da fordi det berører min favorittype IPA, kan jeg ikke have det siddende på mig - væk må det, væk!

Nænsomt og pietetisk er jeg blevet ledt på rette vej af tidligere omtalt god kollega - vi kan jo for nemheds skyld kalde ham 'filosoffen' - hvorved jeg er blevet klar over, at IPA slet ikke er IPA. I hvert fald ikke kun...

Imperial IPA, Extra IPA og hvad de nu ellers kalder sig, er alle IPA'er 'plus'. Dette 'plus' er hovedsageligt mere alkohol (6-7 % vol. eller mere) og måske nok vigtigere mere humle. Nogle gange meget mere humle. Rigtigt meget mere humle...

IPA'er er sjældent direkte udfordrende. De er typisk venlige, imødekommende, glad-i-låget-øl. Hvorimod de hæftigere IIPA'er (nej, du ser ikke dobbelt - det ekstra I står for Imperial) rynker brynene, smøger ærmerne op og lægger an til at udfordre. Og det er jo altsammen dejligt, men så skal man lade være med at sammenligne dem. Som jeg har gjort det. Undskyld. (Argh, hvad? Skal han nu også til at dele krammere ud??)

Nå, Sierra Nevada er en rigtig amerikansk legende. Startet sidst i 70'erne kører det fortsat med grundlæggeren tilstede blandt tønderne, og skal de sige det selv, er de et af de mest anerkendte 'mikro'-bryggerier i USA. Ja-ja, den slags gør man sig jo ikke fortjent til ved at skrive det på hjemmesiden, så lad os i stedet smage på varerne...

Jeg har valgt to øl fra Sierra Nevada i dag, dels for at sammenligne IPA med en Extra IPA, jf. ovenfor, dels fordi konceptet med Imperial eller Extra IPA faktisk stammer fra 'over there'.

Først den på papiret mildere IPA, som er helt ravfarvet i glasset og let grumset som følge af gærrester. Skummet er hvidt, men overraskende flygtigt for ale. Duften er ikke voldsom. Frugtig med blommer og mango. Også lidt syrlighed. Dernæst krydderurter som timian, rosmarin og salvie. Også lidt en fornemmelse af usaltet, kogt grød.

Smagen er mild i starten, grænsende til det fraværende. Middel bitterhed. Lidt citrus. Modne æbler. Øllet angriber tungen midtpå på en lidt aggressiv måde. Faktisk virker den sprittet. Desværre er der ikke rigtigt smagsnuancer til at bakke aggressiviteten op.

Mange danske IPA'er er bedre, men decideret dårlig er den sådan set ikke...

Sierra Nevada: Pale Ale: 7/10 på Qvistgaards ØLometer.

Så til noget med mere smæk i. Torpedoen har samme ravfarve som IPA'en, men med dette og en overraskende svag duft til at begynde med hører lighederne så også op. Skummet er cremet, brækket hvid over i det beige. Der er slet ikke gærrester i denne flaske, så øllet vedbliver med at være klart.

Jeg skrev, at duften var lig IPA'ens. Ja, men kun i starten. Efter kort tid kommer der brød, kogt korn, tyngde som i tunge øjenlåg, overmodne æbler og abrikos. Kun ganske lidt timian.

Smagen er stor. Rund. Frugtig. Fyldig. Middel bitterhed - ja, måske mindre end det, faktisk. Stadig brød, men det kogte korn i duften er afløst af dejligt, frisk- og hjemmebagt grovbrød i smagen. Det er en klar madøl, ikke kun fordi den vil klæde de fleste mørke kødretter, men også fordi øllen er et måltid i sig selv. Der er også lidt abrikos og fyrrenåle i smagen...

Torpedoen er på 7,2 % vol., mod IPA'ens mere beskedne 5,6. Men faktisk er Torpedoen ikke slet så sprittet i smagen. Det er som om, den kraftigere humlen og måske noget andet malt bedre kan bære alkoholstyrken. Dette er en herreøl, men derfor virker den nu ikke særligt utilgængelig...

Sierra Nevada: Torpedo: 9/10 på Qvistgaards ØLometer.

Og så skal jeg nok lade være med at blande IPA og IIPA sammen en anden gang - for hvor er der dog stor forskel!


torsdag den 23. august 2012

Brygværket: Herlig Humle

Ja, alene navnet bliver man jo i godt humør af. Og den glade bi på etiketten, som helt øjensynligt holder af humle, gør jo ikke det hele værre...

Men hvad i alverden er nu Brygværket for noget? På etiketten står der, at øllet er brygget "for One Pint A/S af Ørbæk Bryggeri". OK - så har vi fast grund under fødderne, for Ørbæk kender man jo, og ja, øllen her er økologisk. Nå, One Pint er så et distributionsselskab, kan man læse på http://brygværket.dk. Det ved man utvivlsomt, hvis man er hjemmehørende indenfor branchen. Bag øllets komposition står Christian Skovdal Andersen, som trækker spor tilbage til Beerhere og Ølfabrikken, hvis IPA jeg holdt rigtigt meget af.

Måske er det derfor, jeg så godt kan lide Herlig Humle. Faktisk havde jeg besluttet mig for at drikke en øl her til aften. Altså ikke anmelde den - bare drikke den. Men så fik jeg løftet kapslen af, og så måtte der skrives...

Well, selvom der er tale om en velhumlet IPA, er duften ikke påtrængende. Den ER faktisk i den svage ende. Joh, man kan godt fange noter af frugt og rosmarin, måske lidt fyr... Der er også en snært af noget syrligt i duften. Rent kvalitativt er vi her på det jævne.

Men smagen - dét er en helt anden sag... Mange IPA'er dufter af meget, men smager af lidt. Det skyldes mange af de traditionelle humlers karakter som aromahumler mere end smagsgivere. Men her er det lige omvendt. Det har også noget at gøre med, hvornår i brygprocessen, man tilsætter humlen - altså hvor længe, den får lov til at koge med. Jo længere tids kogning, jo færre bl.a. æteriske olier overlever, og jo mindre vil bidraget til duften naturligt være.

Jovist - nogle vil nok karakterisere dette som en 'hverdags IPA'. Den er ikke kompliceret, anmassende, aggressiv. Den er frugtig med masser af grape, blommer, mango, milde krydderurter og middel bitterhed. Men rigtigt god eftersmag; krydderurterne bliver hængende længe i ganen.

Jo, det er nok en hverdags IPA i den forstand, at man sagtens kan have en kasse af dem stående til en hyggestund. Det er ikke en svær øl at drikke, den kræver nok ikke så meget kontemplation efterfølgende. Den er nok bare glad i låget. Lige som den lille bi, der krammer sin humle... Er vi ikke alle indimellem dér, hvor vi allerhelst bare vil kramme vores yndlingshumle og så bare nyde en stille stund?

Eller er det fordi, jeg lige har været til 3 timers høstfest på ungernes skole?

Brygværket: Herlig Humle: 9/10 på Qvistgaards ØLometer. Det sidste point var landet, hvis duften havde haft noget mere umpfh.


onsdag den 22. august 2012

Hornbeer: Dryhop

Jeg har klaget mig nok over at måtte smage høstbryg i 31 graders varme i de to forrige anmeldelser. Det gjorde jeg så også overfor en god kollega, der har langt mere forstand på øl, end jeg. "Du skal da have en Dryhop fra Hornbeer! Den er rigtigt god i varmen" - lød det prompte svar.

Det er faktisk slået mig som en god idé til en serie anmeldelser at prøve nogle 'single hops' som netop Dryhop er, for at lære de enkelte humletyper bedre at kende. Og så har jeg faktisk aldrig smagt en Hornbeer før... "Hvad!! Har du aldrig smagt en HORNBEER??" hører jeg begge faste læsere udbryde. Og nej, det har jeg altså ikke.

Hvorfor ikke? Tjah... jeg er nok alt for konservativ i mit bryggerivalg. Og slet ikke godt nok orienteret om, hvad der foregår på dén scene. Og så var der lige det med brygmesterens bror, som jeg har et mere end almindeligt anstrengt forhold til... Men nok om det! Det er han nok rimeligt træt af at høre på (dem begge i øvrigt, formentlig)...

Jeg har så fundet ud af, at der er mange meninger om Hornbeer. Herunder en ret hård kritik fra visse kilder af sloganet på Hornbeers øl: "... smager altså godt". (Kunstpause.) Det minder mig lidt om Ølfabrikkens selvkarakteristik: "En fabrik, der laver øl". Jeg ved sgu ikke... Det rammer min form for humor meget godt! Og oven i hatten kan man så på Hornbeers seriøst/sjove, næsten tragikomiske præsentationsvideo høre den nu tørlagte alkoholiker Ole Thestrup lægge stemme til en 'tilfældig besøgende', der vises rundt i bryggeriet - selvom han sgu' nok aldrig har været der... Det er folkeligt/sofistikeret/kikset/charmerende på den helt rigtige, afvæbnende måde, efter min smag...

Nå. Tilbage til øllen. Dryhop er efter etiketten at dømme "en tør humlet øl". Også dér spiller de os et puds... Ja, den er nok tør. Og ja, den er også humlet. Men den er altså også tørhumlet! Tøh-HHØØH! Og hvad er så tørhumlet? Ja, det betyder altså ikke, at humlen føres hen over bryggen i en så passende afstand, at den vedvarende er tør. Så meget kan jeg sige. Derimod betyder det, at man tilsætter sidste omgang humle, efter man er færdig med at koge urten. Det kan være så sent som når øllet er fyldt på fad til gæring.

Dette bevirker, at de æterisk olier i humlen, som både giver smag og duft, overlever, hvilket de i mindre grad gør ved kogning. Trinnet før tørhumling er sen humling, hvor det sidste skud humle tilsættes 10-15 minutter før, kogningen er færdig. At der med tørhumling så formentlig er en risiko for, at bakterier, svampesporer og andet godt, overføres til øllet, hvorved det bliver dårligt under gæringen, er en anden sag. Jeg læste f.eks. om en hjemmebrygger, der havde tørhumlet 20-30 gange, og det var kun gået galt 2-3 gange (altså 10%...).

Brygger Rasmussen har så til denne øl anvendt den noksom bekendte Amarillo-humle. Dette er en lidt speciel humle: dens historie begynder på en humlegård i Washington State, USA, hvor man opdagede denne humle vokse vildt mellem de øvrige humler, man dyrkede. Man har så fundet ud af, at den er overordentligt fremragende til øl, og den er derefter blevet meget efterspurgt især blandt amerikanske bryggerier. Men samtidig er det en af de eneste humler, der ikke kan købes af andre humlegårde til dyrkning - den må alene sælges af det selskab, der ejer gården, den blev opdaget på... Jeg tror, de har tjent godt på den... Bare en fornemmelse...

Den har en middel Alpha-værdi (8-11), men til gengæld en lav Cohumulone-værdi, og det samlede resultat er derfor formentlig nogen bitterhed. Deraf nok den 'tørre, humlede øl'. En bitter øl kan nemlig godt smage tør! Smagsnuancerne, som Amarillo bidrager med, er blomster, krydderurter, citrus over i retning af appelsin - skriver de vise (se selv: http://en.wikipedia.org/wiki/Amarillo_hops). Om det så passer, vil jeg nu afgøre!

I øvrigt synes jeg, det er en lidt sjov blanding: Dryhop er faktisk en undergæret øl, og dermed en pilsnertype. Men Amarillo er udpræget amerikansk, ligesom tørhumling næsten ikke forekommer i kontinentaleuropæisk bryg. Dette viser dog blot Hornbeers kreativitet - ikke kun hvad de smukke etiketter angår, som fruen i huset, Gunhild Rasmussen, selv fremstiller, men også opskrifterne på det, der er inde bag dem...

'Nuff said! Så skal der drikkes.

Farven er grumset lys-gul, næsten hvedeølsfarvet. Skummet er voldsomt, men mit eksemplar var nok også blevet rystet lidt for meget på turen hjem... Der var ret meget bundfald i dette eksemplar, der på grund af den kraftige skumudvikling blev slynget meget rundt i glasset. Det kan naturligvis også være rester af humlen!

Det første, der slog mig, da jeg stak næsen i glasset, var faktisk fyrrenåle. Og citrus. Det er ikke nogen voldsom duft, men meget imødekommende. Jeg synes også, jeg kan finde noget timian, ikke så meget frugt, men masser af urter.

Smagen er rund, harmonisk, imødekommende. Humlen har 'center stage' her. Middel bitterhed midt på tungen, mere end langs tungens sider. Rigtig god mundfylde. Aromatisk. Det er imponerende, at én humletype kan give så flot en smag. Der er nærmest lidt tørv, røg, muld (lidt), efterårsæbler, igen urter: timian bagerst på tungen. Måske lidt salvie (i hvert fald fornemmelsen). Dejlig øl - men det ER faktisk lidt sært, at det er en pilsner, og ikke en ale...

Hornbeer: Dryhop: 9/10 på Qvistgaards ØLometer! Og det er med pil op...

Beklager det manglende skum.Telefonen ringede midtvejs...

lørdag den 18. august 2012

Herslev Bryghus: Høst Bryg - Hyben

Jeg har længe opfattet Herslev Bryghus som et relativt konservativt sted med et begrænset men desto mere udsøgt udvalg. Det med det udsøgte udvalg vil jeg fastholde, men jeg kan se, at især deres årstidsøl virkelig er alt andet end en konservativ omgang... Lyt bare til disse årstidsøl: Asparges Hvedeøl, Gorms Bryg (jeg kan ikke umiddelbart lige gætte mig til, hvilken årstid, den hører til, men altså...) og nu Høst Bryg - Hyben.

Og så er der alle deres vintage øl - barley wine i årgangsaftapning. Jeg skylder vist mig selv at kigge nærmere på sagerne fra dette stilfærdige sted lidt uden for Roskilde.

Jeg skulle engang invitere min mor på middag i anledning af en rund fødselsdag, og valget faldt på Lauterbachs formidable Saison i Hellerup - den nu snart forhenværende... Jeg valgte at udfordre stedet på drikkevarende ved at bede dem sammensætte en ølmenu til madmenuen i tråd med den vinmenu, som det øvrige selskab nød godt af.

Svaret var til min udelte begejstring, at huset da førte Herslev, og at tjeneren ville anbefale mig en hvede til forretterne, IPA til de lidt fyldigere kødretter - og så blev det (faktisk efter lidt diskussion, hvor jeg følte mig nødsaget til at træde i karakter - men tjeneren undskyldte sig med, at han ikke selv brød sig om denne type) til en porter til desserterne - alle i Herslevs udførelse. Et større kompliment kan et bryghus vel næppe få?

Nå, tilbage til dagens øl. Modsat Thisteds i går, er mængden af korn begrænset til to typer: byg og rug. Derudover hybenblomster og hybenskaller fra Lejreegnen. Jeg tænker en lidt mørk øl med en vis sødme? De henviser i hvert fald selv til noget frugtigt, der skulle lede tankerne hen på efterår...

Øllen er ravfarvet og ufiltreret uklar. Skummet er let flygtigt med både små og store bobler. Farven er creme. Duften er intens - næsten IPA-agtig. Frugt, korn, kaffe. Helt ærligt kan jeg faktisk ikke fange hyben, men det kan være, det kommer i smagen. Duften er meget harmonisk og rar - velkomponeret. Efter lidt tid også med noter af karamel.

Smagen er frugtig mere end sød. Bitter, ja, men ikke meget. En snært af noget skarpt. Stor mundfylde af brød - jeg tilskriver det brugen af rug. Det er ikke en kompleks smag, men en øl, der kræver noget modspil. Det er ikke en, man svælger på marken efter at have læsset høet for at læske sig og finde de sidste kræfter til at køre læsset hjem. Det er en eftertænksom øl, som gerne kan nydes, når der ikke er mere end 14 grader og der hænger tunge skyer i horisonten. Hvor man står på sine 20 tdr. land og skuer mod det sted, hvor solen gik ned i en sæk, og hvor man allerede kan mærke duggens kommen.

Jeg ved godt, det er uretfærdigt at bedømme denne slags øl i 28 graders varme med udsigten til en tropenat, men det er altså nu, de er ved at komme på markedet... Skulle jeg ønske mig noget anderledes i Herslevs øl, ville det dog være lidt mindre krop (altså brød), og lidt mere kompleksitet i toppen af smagen. Ikke nødvendigvis mere humle, men nok gerne en mere tydelig hybenblomst?

Herslev Bryghus: Høst Bryg - Hyben: 8/10 på Qvistgaards ØLometer. Man kan sagtens smage, at der er tale om solidt håndværk her.


Og Herslev: det hedder altså høstbryg, og ikke høst bryg... "Den bænk, der står i haven, det er en havebænk!"

fredag den 17. august 2012

Thisted Bryghus: Høst

Det kan virke out of place sådan en varm augustaften, hvor DMI 'truer' med hedebølge og tropiske nætter de kommende dag, at tale om høst. Høst hører sig efteråret til, høst signalerer markens overflod, bugnende lader og fyldte spisekamre.

Men i realiteten er det længe siden, jeg har set den første stubmark efter høst. Mindst en måned. Jeg ved ikke, om det bare er mig, men det forekommer mig, at høsten bliver hentet ind langt mere spredt over året, end den gjorde tidligere...?

Hvorom alting er, så er høst - som jul, påske, pinse og så meget andet - en anledning for bryggerierne til at kaste nogle 'sæsonøl' på markedet. Jeg har tidligere været efter bryggeriernes ensformighed hvad angår påskeøl. Når vi taler høstøl, der endnu ikke er helt så udbredte, er de kreative udsving formentlig større - alene af den grund, at det eneste, jeg kan se, der kan være en fællesnævner, er ... korn. Dvs. forskellige malttyper kombineret med frugt, grønt og urter i en eller anden semi-heftig form - lidt som en pilsner med lidt mere af det hele.

Det er da også den klassiske pilsnerhumle Saaz, Thisted Bryghus har valgt til høstøllen. Og ellers står den på allehånde kornsorter: byg, hvede, rug og havre. Det fremgår ikke umiddelbart, om der er tale om maltede eller umaltede bidrag, men det meste er jo nok maltet. En vis græsagtig note kan nok forventes...

Man er ikke i tvivl om, at vi her har fat i en undergæret øl. Farven er gylden-gul, skummet brækket hvid - et i øvrigt karakteristisk flygtigt skum.

På trods af de mange kornsorter, er det humlen, der står markant klarest frem i duften - i hvert fald de første par minutter. Derefter er der mest af alt tale om et aftryk af en erindring om høstede marker, den fuldt læssede vogn og kornet på ladens loft - mere end om en egentlig duft.

Siden begynder de tungere duftnoter at trænge sig på - så bliver det kornagtigt. Byg og rug er de mest 'synlige' i duften.

Smagen er uhyre kompleks. Sådan som Thisted efterhånden altid gør det. Svær at afkode; den har noter af frisk frugt, kildevæld og morgendug, men både før, under og efter dette fornemmer man brød. Tungt brød. Gæret brød. God bitterhed, men også et snært af noget, der ikke passer sig til den lyse øltype. Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er - måske for meget umaltet korn?

På den positive side er der også ristet kaffe/kaffebønner, endda lidt mørk chokolade. I en pilsner?! Jeg synes ikke, det hører hjemme her... Er det 'efterårets komme'? Ville den gøre sig bedre en septemberaften med byger, der går og kommer, og de første overvejelser om at tænde op? Måske - men hvorfor så lancere den nu?



Thisted Bryghus: Høst: 7/10 på Qvistgaards ØLometer. Egentlig havde jeg givet den 6, men den er som sådan ikke en dårlig øl. Blot ikke det, den giver sig ud for at være, og en lidt uharmonisk blanding af komponenter. Så derfor trods alt 7.

Næste anmeldelse bliver Herslevs Høst Bryg med hyben...

lørdag den 11. august 2012

Amager Bryghus: Gluttony (The Sinner Series)

Jeg har ellers altid taget Amager Bryghus for at være seriøst grænsende til det kedelige. Jeg mener: at have øl i sortimentet, der hedder Christianshavn, Dragør, Sundby og ... Hr. Frederiksen - det signalerer da ikke 'spræl'!? Dykker man dybere ned i deres tekster, som man bl.a. kan det på http://www.amagerbryghus.dk/143-sortiment.htm, er man dog ikke i tvivl om, at de føre høj cigar derude på øen.

Og med The Sinner Series har de taget kasketten helt af! Det mest iøjnefaldende ved teksterne er, at de her alle er på engelsk. Dernæst, at de er selvfede i en grad, der giver Brew Dog kam til frisuren... Joh, det er da meget sjovt, og de får da også drejet beskrivelserne over i retning af, hvad det, de nu skriver om, har af betydning for det, der er i flasken, men lidt trættende er det nu.

I øvrigt tror jeg, de er holdt op med at lave synder-serien igen. Jeg kan se af andre gode anmelderes langt mere rettidige indlæg, at serien udkom i efteråret 2011, og så kan det jo godt passe, at det, jeg møder hos min lokale ølpusher, er noget lageropkøb eller sådan noget. Ja-ja, jeg har aldrig lovet nogen at være 'up-to-date'!

Nå, men gluttony, der jo er engelsk for grådighed, er på etiketten vendt til noget positivt i den forstand, at de har ladet deres grådighed afspejle i mængden og især antallet af forskellige humler, der er i øllet - og kunne man tilføje: alkoholstyrken. Vi har her fat i et bæst på 9,4% vol., som efter beskrivelsen at dømme er en veritabel humlebombe! Uhmmm!

Hør bare deklarationen:
Malte: Pilsner, Pale og Munich (relativt traditionelt mix for en lys IPA, skulle jeg mene)
Humler:
- Hercules (hedder nu vist Herkules - en tysk bitterhumle, som giver en frugtagtig duft)
- Citra (en relativt ny, amerikansk humle, også med stor bitterhed og tropisk frugt til duften)
- Simcoe (osse amerikansk, også bitter, nu citrus og fyr til duften)
- Centennial (også kendt som 'Super Cascade' - amerikansk, kraftig citrusduft)
- Amarillo (amerikansk, oprindeligt vildtvoksende, blomsteraroma, krydderurter, citrus)
- Sorachi Ace (japansk, giver snært af dild og citron/tyggegummi (?))

Også her traditionelle ingredienser i mange (west coast) IPA'er, men også noget anderledes, spændende, må man sige. Stor bitterhed, må man formode, men ellers en traditionel IPA 'with a twist'.

Nå, lad os se på sagerne...

Sjovt - den første duft, der rammer mig, allerede da jeg åbner flasken, er bobletyggegummi fra de glade 80'ere! Men så kommer citrus og fyr bragende op i ansigtet - og jeg har end ikke sat næsen til glasset endnu! Efter ret kort tid forsvinder de kraftige citrusnoter i duften - egentlig synd... Tilbage står en bundsolid gang fyr, appelsin, krydderurter (de olieholdige, timian, rosmarin osv., men kun svagt), måske lidt dild...

Duften er ikke helt fri af lidt håndsæbe, et lidt kemisk 'riv' i næsefløjende. Efterhånden bliver fyrreduften mere distinkt. Ikke kun nålene, men også egentligt træ. Der er ingen tvivl om, at dette er en meget kompleks øl! Efter 10-15 minutter bliver duften mere harmonisk; lidt citrus vender tilbage, sammen med fyrrenålene.

Bitterheden i smagen er voldsom. Kører hele vejen hen ad ganen og helt ud til tandhalsene. Meget kompleks smag, meget voldsom, meget fyldig, frugtig - uden at smage af frugt, faktisk... Jo, måske lidt æbler meget langt tilbage. Jeg kunne bedre lide duften. Smagen er pompøs på den anmassende måde; harpiks, olieholdige krydderurter, noget brændt - ikke ristet, men brændt som i kul. Efter 10-15 minutter bliver smagen mere éntonig, søvnigt tung midt på tungen og op i ganen det dybeste sted. Bitterheden bliver mere en forudanelse end en følelse - man fornemmer den faktisk, allerede når man åbner munden ved glassets kant. Gad vide, om det er godt for emaljen??

Jeg kan helt ærligt ikke rigtigt finde ud af den her øl... På den ene side virker den konstrueret, provokerende bare for at være det, lidt skovlet sammen. På den anden side repræsenterer dette ganske flot, hvad kraftig humling kan give - meget komplekse øl med høj bitterhed. Jeg kunne godt have tænkt mig noget mere citrus i smagen, og noget mere friskhed. Lidt ligesom Brew Dogs Punk IPA.

Amager Bryghus: Gluttony (The Sinner Series): 7/10 på Qvistgaards ØLometer. Øl er jo en smagssag, og selvom jeg godt kan lide meget humle i min øl, er den her altså lidt for mærkelig. Måske er det et spørgsmål om, hvornår humlerne er tilsat, måske er det sammensætningen og mængden... Men Amager - bliv endelig ved med at udfordre; det er på den måde, man lærer nyt! Men det gør de jo nok også...


onsdag den 8. august 2012

Bryghuset Svaneke: Færgeøl

De første rygter er begyndt at svirre om, hvem der vandt ølvalget i Kvickly. Således kan Beerticker afsløre, at det blev Bryghuset Svaneke med sin Half'n'Half, som jeg da også havde stor glæde af at anmelde... Så holder det vand, et stort tillykke til bornholmerne.

Det er nu ikke derfor, jeg i dag vil anmelde en øl fra Svaneke. Årsagen til det er, at denne øl repræsenterer anden gang, jeg lod mig 'forføre' i min sommerferie. På færgen mellem Tårs og Spodsbjerg stod jeg pludselig ansigt til ansigt med en ... Færgeøl! Den havde jeg ikke set før, og da de havde en lille weekend-kuffert med 5 stk. i på tilbud, slog jeg til. Nu sidder jeg så og dvæler og den sidste i rækken...

Selskabet Færgen står bag en stor del mellemstore overfarter i Danmark, således f.eks. til Fanø, Bornholm, Als, Langeland og Samsø (og jo så også den 'anden vej', dvs. til Lolland, Sjælland, Jylland osv., men lad nu det ligge...). De har så fået Svaneke til at producere denne færgeøl: "Færgeøl er en undergæret, ufiltreret øl med en smag af bl.a. korn, malt og græs" står der bag på. På forsiden står der så en masse pladder om god tid, fyraften, gode venner, overskud, godt vejr osv. på de danske øer - noget, der slet ikke har noget med øllet at gøre.

Og dog måske... Måske er det, de vil med øllen, netop at understøtte god mad, højt humør og samvær i godt vejr med god udsigt i ro og fred? Narjhh...

Nå, men under alle omstændigheder syntes jeg, det lød interessant med en pilsner, der smager af korn og græs, især når den ikke er lavet af hvede. Om smagen af korn indebærer, at de også har puttet umaltet byg i, ved jeg ikke - hverken det eller græs er direkte nævnt i deklarationen. Men både maltet og umaltet byg kan godt - ved nænsom behandling - bevare noget af den lidt græssede smag. Korn er jo dog en græs...

Mine forventninger var nok stemt imod det lette, meget sommerlige, ukomplicerede, lidt industrielle indtryk - men det var før, jeg så, det var Svaneke, der havde lavet den. OK, farven er rav som en Classic og skummet er knækket hvid, så ingen overraskelser dér. Skumkronen står flot og længe med både store og små bobler. Duften har klare toner af humle, men også et svagt strøg af gær. Ikke noget græs endnu. Der er ikke tale om en særlig kompliceret duft; ukompliceret som en dansk sommeraften, faktisk.

Smagen kommer kun langsomt; den er ikke anmasende, men begynder at fylde mundhulen ud med en overraskende varm, rund smag. Bitterheden er lav, syre er der ikke meget af. Men der er en god sammenhæng mellem nuancerne - en helstøbt øl. Korn? Jo, måske en smule. Græs? Ikke meget. Måske lidt som at bide i et græsstrå - et af de lange, der allerede har fået en træ'et stilk.

De første fire i pakken blev drukket i gode venners lag på en solbeskinnet terrasse og i et telt ligeledes med solen som behagelig ledsager. Til dét brug er Færgeøllen måske lidt for voluminøs. Selvom den holder beskedne 4,6 % vol., er det en øl, der fordrer og fortjener opmærksomhed. Måske er den også for 'stor' til at blive indtaget på en færge, hvor man jo typisk er 'på vej'; det er ikke en pauseøl, en størstslukker. Det er et stykke dygtigt ølhåndværk fra Svaneke, så derfor er den nok mere egnet til at blive taget med hjem eller nydt sammen med andre et sted, hvor man er 'kommet frem' og ikke har travlt med at skulle afsted fra igen...?

Bryghuset Svaneke: Færgeøl: 8/10 på Qvistgaards ØLometer.




mandag den 6. august 2012

Gavnø: Ny Nordisk

Jeg har tidligere skrevet, at man meget vel kan bruge sommerferien på at lade sig overraske. Man kan også med god ret bruge den på at lade sig lokke. Det skete to gange for mig i den nys passerede sommerferie. Den ene gang var på færgen fra Tårs til Spodsbjerg, men mere herom senere. Den anden gang var på Gavnø.

Ølbrygning på Gavnø har på det seneste haft en lidt omtumlet tilværelse - jeg kan blot henvise til http://beerticker.dk/gavnoe-og-foeniks-skilles-nu-to-bryggerier-38118 - men i dag virker der til at være faldet mere ro på. I hvert fald var der meget roligt, da jeg var dernede for et par uger siden; så roligt, at jeg var den eneste kunde i butikken på det tidspunkt. Men sådan tvivler jeg meget på, der generelt er!

Gavnø Slot og slotspark er bestemt et besøg værd, både for den modne portrætinteresserede og for børnefamilierne, som Gavnø helt klart prøver at fange med 'skattejagt' og piratlegeplads - alt i alt et par fornøjelige timer.

I slotsbryggeriet blev jeg betjent af brygmesteren selv, Mogens Damm, som bl.a. er kendt fra det hedengangne Bov Bryg, hvis bryganlæg som nævnt i Beerticker-artiklen delvist er genopført på Gavnø - efter vistnok først at være blevet opkøbt af Fønix, som siden flyttede til Næstved og bryggede på noget helt tredje?!? Ja-ja, hvis bare de selv kan finde ud af det...

Mogens fortalte lidt om forskellige ristninger af korn til malt, som han havde stående fremme - bl.a. det faktum at der i Tyskland produceres store mængder af ristet, umaltet korn til f.eks. stouttyper i bl.a. Danmark, som de ikke selv må bruge i Tyskland, da det tyske Reinheitsgebot tilsiger, at al kornet skal være maltet. Derfor kan de ikke lave  stout men kun swartzbier...

Om bryganlægget fortalte han i øvrigt, at der er tale om et oprindeligt tjekkisk anlæg, der blev flyttet til en bar i USA, hvor det fungerede som 'bar brewery', inden Mogens selv tog til staterne for at hente anlægget til Bylderup Bov - og nu så altså til Gavnø ved Næstved.

Min videre ferie gik til gode venner og en campingplads, og ved den lejlighed var det slet ikke ueffent at have en Gavnø Sixpack med sig. Jeg var dog på intet tidspunkt i nærheden af at kunne give en sanddruelig anmeldelse af de øl, jeg drak deraf, så det må blive ved anden lejlighed, men så her i dag faldt jeg over denne sjove sag i Irma: Gavnø Ny Nordisk...

Nu er der efter min mening rigtigt meget pop og pladder i 'Ny Nordisk'. Noma gør det rigtigt godt med at minde os om, at vi har et fantastisk spisekammer lige uden for døren her i det kolde nord, men nu skal alting være Nyt Nordisk, og så er det, der går lidt inflation i det hele. Og når man læser på lektien om Gavnøs øl, kan man godt få den tanke, at der her er tale om PR frem for egentlig velovervejet fornyelse af noget genuint nordisk.

Øllet er f.eks. lavet på 'to forskellige danske bygmalte'. Nu er byg jo i sig selv ikke specielt nordisk, og så vidt, den gode Mogens fortalte mig, er der kun to malterier i Danmark for tiden, Fuglsang og DMG ved Ørslev, mens man her kan læse, at der (i hvert fald indtil Per Kølster flyttede fra Camilla Plum på Fuglebjerggård) også fandtes to små. Hvad det danske i 'to forskellige danske bygmalte' så sigter til, kan det være lidt svært at gennemskue.

Dertil kommer 'dansk høstet humle'. Jo-jo. Der dyrkes da godt nok humle i Danmark - bl.a. i øvrigt på ovennævnte Fuglebjerggård, med mindre, Camilla da har nedlagt humlehaven, nu hvor ølproduktionen er flyttet til Krogerup!? - men er det nu pludseligt blevet noget 'nyt nordisk'? Og så er der 'vand fra kilden på Gavnø' - 'nyt nordisk'? Jeg spørger bare...

Nå, det kan jo være, det er smagen, der er 'nordisk' i sin karakter. Stringent som de endeløse svenske fyrreskove, frisk som det rene, kolde smeltevand i de norske fjelde, lys som en dansk sensommeraften. Eller en uskøn blanding af Surströmming, Müseost og Surkål, måske?

Der står på Gavnø Slotsbryggeris hjemmeside, at Ny Nordisk skal nydes 'godt afkølet'. Jo, det er man da bestemt blevet i indeværende sommer, men alle, der kender mig, ved, at det kunne jeg ikke drømme om at gøre ved en øl (andet end min egen Mr. Beer, der altså smager af mindre på den måde, og derfor ikke minder så meget om svensk cider...). Så derfor: stuetemperatur!

Øllet er helt pilsnergult (da jeg var ung, kaldte vi det noget andet, men lad det nu ligge...), og skummet er æggeskal (ja, i dag er de jo alle brune, men altså: knækket hvid). Duften er mild med et let strejf af humle. Man får også en sjov forudanelse om, at brygget vil være syrligt. Og så er der ikke mere at sige om den duft...

Smagen er sjovt nok lidt sødlig. Men 'fyldig aromatisk karakter', som de skriver på etiketten? Mnjah, måske nok i forhold til en anonym industripilsner, men ikke i forhold til så meget andet mikrobryg. Tag dog ikke fejl: man er slet ikke i tvivl om, at vi her har fat i et 'mikrobryg'. Der er en identitet i øllen, der ikke findes i industriprodukterne. Det er blot en noget udflydende identitet... Og syre er der ikke meget af...

Det er for mig en lidt uspændende øl. Uden at mene det nedsættende om hverken kvinder eller øllet her, kunne man nok kalde det en 'dameøl'. Eller en tørstslukker på terrassen efter en hård dag i trædemøllen. Som sådan 'sælger' Gavnø den også. Men 'Ny Nordisk'? Det kan jeg altså ikke finde...

Gavnø: Ny Nordisk: 7/10 på Qvistgaards ØLometer.


søndag den 5. august 2012

Thisted Bryghus: Bryggerens Weisse Dunkel (for Kvickly)

Undskyld, Thisted, men sådan kan det gå, når man har for mange øl på hylden... Jeg havde overset endnu en af kandidaterne til Kvicklys øl-valg: Thisted Bryghus' Dunkel. Og så lige fra Thisted, som jeg opfatter som et af de mest respektindgydende bryggerier i det danske bryggerilandskab. Nå, men det skal der hermed rådes bod på.

En Weisse er en tysk hvedeøl. En Weisse Dunkel er stadig en tysk hvedeøl, men det mørke kommer bl.a. af, at malten blivere ristet hårdere - eller der bliver brugt mere (hårdt) ristet malt. Eller ved at koge korn og tilsætte det under mæskningen - en mere traditionel metode at frembringe mørkt øl på.

Om Thisted har benyttet sig af nogle af disse kneb ved jeg ikke, men jeg kan se af flasken, at der bl.a. er anvendt lakrids i processen, og det skulle jo nok være garant for både en mørkere farve og fyldigere smag.

Thisted Bryghus er rigtigt gode til at lave mørk øl - meget mørk øl. Således også denne, der er 100% uigennemsigtig. Er der mon en enkelt tone af brunt i alt det sorte? Jeg tror det ikke...

Skummet er porterfarvet - mørk beige - og selvom det er en pilsner, holder det en flot krone. Duften er typisk Thisted. Tung. Maltfyldt. Læder, træ, tobak. Dyster og mørk som øllen selv.

Smagen matcher duften: malt - masser af ristet malt. Lakridsen skal man imidlertid lede efter. Den kommer bagerst i ganen efter et par minutter. Hvede kan jeg slet ikke finde. Helt ærligt kunne dette lige så godt have været en porter.

I gamle dage, før mikrobryggeriernes dage, lavede Harboe en Dunkel, som vi drak en del derhjemme. En liflig, gylden pilsner med et strejf af frisk og tørret frugt. Der er naturligvis ingen sammenligning mulig mellem den og Thisteds, men det siger alligevel noget om, hvor utrolig vanskeligt det er at gå efter, hvad bryggerne kalder deres øl.

Drik Thisteds øl som en porter - ikke som en mørk pilsner. Som porter er den dog ikke himmelstormende. Dér har Thisted og andre lavet dem bedre. På den anden side: øllen er heller ikke dårlig - blot man har stillet forventningerne ind på den rette kanal.

Thisted Bryghus: Bryggerens Weisse Dunkel (for Kvickly): 7/10 på Qvistgaards ØLometer.


Og så en korrektion til det forrige indlæg: Jeg nævnte i videoen, at Randers Bryghus havde opkøbt Raasted. Det er sådan set også rigtigt. Men siden da (dvs. i maj måned i år) er Randers + Raasted gået konkurs. Nu er de så blevet opkøbt af United Beverage ApS. De lover, at Stefan Kappel - stifteren af Randers Bryghus - fortsat kommer til at spille 'en rolle'. Det bliver så spændende at følge. Læs gerne mere her: http://beerticker.dk/raasted-randers-bryghus-kobt-af-united-beverage-43986

fredag den 3. august 2012

Randers Bryghus: Amber Ale og Nibe Bryghus: Knarren Golden Ale (for Kvickly)



Randers Bryghus: Amber Ale: 8/10 på Qvistgaards ØLometer

Nibe Bryghus: Knarren Golden Ale: 8/10 på Qvistgaards ØLometer - og ja, jeg ved, jeg giver den 7/10 i videoen, men den vokser på én efter 10-15 minutter, hvor bitterheden og smagsnuancerne bliver til en mere harmonisk helhed. Så den fortjener det ekstra point!

OBS! Kvicklys ølfestival slutter 6. august 2012!

Hvis du vil være med til at vælge, hvilken øl, der fremover skal indgå i Kvicklys faste sortiment, af dem, der er udvalgt til ølfestivalen, skal du skynde dig! Fristen for at afgive sin stemme, er den 6. august 2012.

Stemmer afgives her - hvor du også kan læse Kvicklys beskrivelse af øllene: http://www.kvickly.dk/includefiles/MODULER/CCMS/show_page.asp?iMappeID=475&sSideNavn=%D8llene.

Jeg har anmeldt nogle af øllene - men slet ikke dem alle. Og i dag følger to mere - se næste indlæg.

De hidtidige bedømmelser er:
http://oelometer.blogspot.com/2012/06/vestfyn-red-pale-ale-for-kvickly.html
http://oelometer.blogspot.com/2012/06/fur-bryghus-ale-for-kvickly.html
http://oelometer.blogspot.com/2012/06/bryghuset-svaneke-retro-half-n-half.html
http://oelometer.blogspot.com/2012/06/rise-bryggeri-r-gylden-pale-ale-og.html (dobbeltanmeldelse)
http://oelometer.blogspot.com/2012/05/krenkerup-ale-for-kvickly.html