lørdag den 11. august 2012

Amager Bryghus: Gluttony (The Sinner Series)

Jeg har ellers altid taget Amager Bryghus for at være seriøst grænsende til det kedelige. Jeg mener: at have øl i sortimentet, der hedder Christianshavn, Dragør, Sundby og ... Hr. Frederiksen - det signalerer da ikke 'spræl'!? Dykker man dybere ned i deres tekster, som man bl.a. kan det på http://www.amagerbryghus.dk/143-sortiment.htm, er man dog ikke i tvivl om, at de føre høj cigar derude på øen.

Og med The Sinner Series har de taget kasketten helt af! Det mest iøjnefaldende ved teksterne er, at de her alle er på engelsk. Dernæst, at de er selvfede i en grad, der giver Brew Dog kam til frisuren... Joh, det er da meget sjovt, og de får da også drejet beskrivelserne over i retning af, hvad det, de nu skriver om, har af betydning for det, der er i flasken, men lidt trættende er det nu.

I øvrigt tror jeg, de er holdt op med at lave synder-serien igen. Jeg kan se af andre gode anmelderes langt mere rettidige indlæg, at serien udkom i efteråret 2011, og så kan det jo godt passe, at det, jeg møder hos min lokale ølpusher, er noget lageropkøb eller sådan noget. Ja-ja, jeg har aldrig lovet nogen at være 'up-to-date'!

Nå, men gluttony, der jo er engelsk for grådighed, er på etiketten vendt til noget positivt i den forstand, at de har ladet deres grådighed afspejle i mængden og især antallet af forskellige humler, der er i øllet - og kunne man tilføje: alkoholstyrken. Vi har her fat i et bæst på 9,4% vol., som efter beskrivelsen at dømme er en veritabel humlebombe! Uhmmm!

Hør bare deklarationen:
Malte: Pilsner, Pale og Munich (relativt traditionelt mix for en lys IPA, skulle jeg mene)
Humler:
- Hercules (hedder nu vist Herkules - en tysk bitterhumle, som giver en frugtagtig duft)
- Citra (en relativt ny, amerikansk humle, også med stor bitterhed og tropisk frugt til duften)
- Simcoe (osse amerikansk, også bitter, nu citrus og fyr til duften)
- Centennial (også kendt som 'Super Cascade' - amerikansk, kraftig citrusduft)
- Amarillo (amerikansk, oprindeligt vildtvoksende, blomsteraroma, krydderurter, citrus)
- Sorachi Ace (japansk, giver snært af dild og citron/tyggegummi (?))

Også her traditionelle ingredienser i mange (west coast) IPA'er, men også noget anderledes, spændende, må man sige. Stor bitterhed, må man formode, men ellers en traditionel IPA 'with a twist'.

Nå, lad os se på sagerne...

Sjovt - den første duft, der rammer mig, allerede da jeg åbner flasken, er bobletyggegummi fra de glade 80'ere! Men så kommer citrus og fyr bragende op i ansigtet - og jeg har end ikke sat næsen til glasset endnu! Efter ret kort tid forsvinder de kraftige citrusnoter i duften - egentlig synd... Tilbage står en bundsolid gang fyr, appelsin, krydderurter (de olieholdige, timian, rosmarin osv., men kun svagt), måske lidt dild...

Duften er ikke helt fri af lidt håndsæbe, et lidt kemisk 'riv' i næsefløjende. Efterhånden bliver fyrreduften mere distinkt. Ikke kun nålene, men også egentligt træ. Der er ingen tvivl om, at dette er en meget kompleks øl! Efter 10-15 minutter bliver duften mere harmonisk; lidt citrus vender tilbage, sammen med fyrrenålene.

Bitterheden i smagen er voldsom. Kører hele vejen hen ad ganen og helt ud til tandhalsene. Meget kompleks smag, meget voldsom, meget fyldig, frugtig - uden at smage af frugt, faktisk... Jo, måske lidt æbler meget langt tilbage. Jeg kunne bedre lide duften. Smagen er pompøs på den anmassende måde; harpiks, olieholdige krydderurter, noget brændt - ikke ristet, men brændt som i kul. Efter 10-15 minutter bliver smagen mere éntonig, søvnigt tung midt på tungen og op i ganen det dybeste sted. Bitterheden bliver mere en forudanelse end en følelse - man fornemmer den faktisk, allerede når man åbner munden ved glassets kant. Gad vide, om det er godt for emaljen??

Jeg kan helt ærligt ikke rigtigt finde ud af den her øl... På den ene side virker den konstrueret, provokerende bare for at være det, lidt skovlet sammen. På den anden side repræsenterer dette ganske flot, hvad kraftig humling kan give - meget komplekse øl med høj bitterhed. Jeg kunne godt have tænkt mig noget mere citrus i smagen, og noget mere friskhed. Lidt ligesom Brew Dogs Punk IPA.

Amager Bryghus: Gluttony (The Sinner Series): 7/10 på Qvistgaards ØLometer. Øl er jo en smagssag, og selvom jeg godt kan lide meget humle i min øl, er den her altså lidt for mærkelig. Måske er det et spørgsmål om, hvornår humlerne er tilsat, måske er det sammensætningen og mængden... Men Amager - bliv endelig ved med at udfordre; det er på den måde, man lærer nyt! Men det gør de jo nok også...


4 kommentarer:

  1. Hej Claus
    Vi er lidt kede af, at du skriver, at vi ikke længere laver The Sinner Series, for det gør vi bestemt. Alle 4 øl brygges løbende, og næste øl i serien bliver "Greed" - en klassisk velhumlet tysk pilsner. De to sidste "Envy" og "Pride" bliver lavet så snart vi får plads i brygplanen.
    Vh
    Amager Bryghus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for korrektionen!
      Jeg kunne ikke finde serien omtalt på amagerbryghus.dk, og antog dermed fejlagtigt, at den var stoppet - glæder mig til at smage de nye typer.
      /Claus

      Slet
  2. Jeg synes ikke problemet med Gluttony er humlen - absolut ikke - men den er lidt sprittet i smagen i forhold til f.eks. Midtfyns Imperial IPA, som er en sammenlignelig øl, i modsætning til Punk IPA, som jo er en "hverdagsIPA" - lidt á la gode gamle Brooklyn EIPA ;-) Hr. Frederiksen er stadig det ypperste Amager har lavet - synd den er så svært tilgængelig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og en IIPA skal ikke være frisk, men hårdtslående fyldig ;-)

      Slet