søndag den 30. september 2012

Klosterbryggeriet: Skt. Søren

Så forsvandt den sidste af de øl, jeg havde indkøbt i sommers på Øm Kloster: lyngøllen. På etiketten er der et lilla felt (somme ville nok kalde det cyklame - men for historiens skyld...), der utvivlsomt symboliserer lyngen, der er anvendt. Nu er vi jo nogle, der kan huske 'Farven Lilla' - en film om urimeligt hårde vilkår, reelt slaveri og stor næstekærlighed. Om disse karakteristika også har præget Skt. Sørens liv, ved jeg ikke, men det har næppe været en dans på roser...

Historien lyder, at Søren var en begavet bondesøn fra Gl. Rye, som omkring år 400 blev præst (vi snakker germansk jernalder spækket med Odin, Thor og Valhalla - så en kristen præst...?!) og biskop af Køln. Han har med andre ord sat sig op imod sin samtid - formentlig både familie, slægt og stamme, hvilket kunne få katastrofale følger - noget, som nok kunne borge for 'hårde vilkår'.

Dernæst skal man ikke være ret meget religionskyniker for at kunne godtage, at livet som munk (hvilket præsteembedet var synonymt med på mange punkter dengang) kan opfattes som reelt slaveri. Men dog må man også godtage, at den kristne tro prædiker næstekærlighed - i hvert fald overfor ligesindede... Dermed er forbindelsen til filmen intakt - omendskønt dette nok er mere udtryk for mit syge sind, end en egentlig rationel beslutning fra Klosterbryggeriet - så: undskyld...

Jeg skulle mene, vi her har fat i en ale - ufiltreret som sig hør og bør. Den er formentlig underneden ganske gennemsnitlig, omend med en kant - selvom den kun holder 4,9 % vol. kan kanten godt tolkes som lidt sprit, eller måske er det en skarphed, der kommer med lyngen?

Farve og skum er som forventligt af en ale; duften er halvt malt, halv noget blomstret, men det er ikke det, der er det interessante... Smagen er virkelig det, der er værd at komme efter! Jeg tror egentlig ikke, lyng bidrager særlig meget til duften, men til smagen er oplevelsen langt mere intens. Skarpheden i øllet er en fuldstændig nødvendighed, når en plante som lyng skal matches, og som sagt er den der - endda lige tilpas meget.

Lyngen i sig selv giver mindelser om de olieholdige krydderurter som timian og rosmarin, men er ikke slet så kompleks. Faktisk er der kun én tone i lyngsmagen - den er til gengæld god! Den er imødekommende, blomsteragtig - hverken honning eller urt - jeg kan faktisk ikke beskrive den som andet end ... lilla! Ja, undskyld, jeg ved, det lyder åndsvagt, og helt kan tilskrives min manglende fantasi, når nu lyng faktisk er lilla, men jeg synes altså at smagen er lilla...

Hvis jeg på denne baggrund definitivt har tabt de sidste seriøse læsere, beder jeg om forladelse - men er der andre, der kan bifalde vinklen, hører jeg gerne om det...

Klosterbryggeriet: Skt. Søren: 9/10 på Qvistgaards ØLometer.

Farven på min etiket er altså en del mere
cyklame...

Baltika: №4 Original

Efter tidligere på ugen at have smagt porteren valgte jeg i dag at kaste mig over endnu en øl fra Baltika-bryggeriet. I den forbindelse - og mere af tilfældighed end egentlig målrettethed - faldt jeg over pressesiden på baltika.ru-hjemmesiden. Og denne overskrift sprang mig straks i øjnene: "Carlsberg share in Baltika Breweries increased to 96,77%"... Well, det forklarer jo så meget godt, hvorfor der pludselig er Baltika-øl i min Dagli'Brugsen...

Helt ærligt: skal man grine eller græde? På den anden side: hvis det bare er de globale kæmper, der slås, så kan det være, det holder markedet for kvalitetsøl og småbryggerier nogenlunde i ro?! Eller er det historien om græsset, der bliver trådt ned, når elefanterne kæmper??

Nå, men øllen, jeg tog ned fra hylden, viste sig at være en №4 Original. Der er tale om noget så særegent som en rug-øl, der som de skriver på hjemmesiden om øllet (http://eng.baltika.ru/brand/0/3/11/4_original.html), giver en brødagtig karakter og lidt bitterhed til smagen. Nu ligger det sådan, at jeg elsker rugbrød. Rugbrød er det eneste rigtige brød. Resten er pynt og for sjov. Skal der madbrød på bordet, skal det være rug. Punktum. Og jo, jeg kan godt nyde et godt grovbrød med Ølandshvede eller et italiensk foccacia frisk fra ovn. Men alligevel.

Den russiske original har en flot rødlig farve, der leder tankerne hen på en red ale, selvom jeg ikke er i tvivl om, at øllen er undergæret. Skummet er der ikke meget at sige om: pænt hvidt, mens det er der, men forsvinder hurtigt. Duften er mild, let sødlig, dejagtig, men også med et strejf af god lynghonning.

Smagen er igen i den sødlige ende - formentlig fordi de anvender karamelmalt - men den bitterhed, som Baltika altså tilskriver rugmalten, ballancerer sødmen lige akkurat. Jeg kan godt lide den. Den har en snært - men kun en snært - af rugbrød. Det er en ukompliceret øl, der stryger én med hårene. Den er måske for ukompliceret for mange, men nu er jeg også en simpel mand, såh...

Baltika: №4 Original: 9/10 på Qvistgaards ØLometer. Lidt mere duft og lidt mere rug ville være godt.


fredag den 28. september 2012

Smagenoter: Refsvindinge: Ale no. 16, Royal Unibrew: Strong Ale, Baltika: Porter

Den sidste tid har budt på nogle lidt anderledes øl... Well, først var det Refsvindinges klassiske og gode Ale no. 16, der snart har 20 år på bagen, men så blev det mærkeligt: et slagtilbud i Fakta, jeg bare måtte prøve - og så en totalt dark horse (og det med dark viste sig at være bogstaveligt...): Tlopmep. Eller sådan så det i hvert fald ud på etiketten...

Refsvindinge: Ale no. 16 (5,7 % vol.)

Om Ale no. 16 skriver Refvindinge på sin hjemmeside: "Det er en mørk overgæret guldøl, brygget på vand, malt, humle & original engelsk gær. I 1997 blev Ale nr. 16 kåret som Danmarks bedste øl, det samme skete i 2000, hvor den også fik en 3. plads på verdensplan."

Rigtige engelske ales er ofte en lidt smagsforladt, måske endda sødlig oplevelse. Det er ikke tilfældet med Refsvindinges - her er der oplevelser til sanserne...

Farven er mørk rav, skummet er beige og har mange små bobler. Duften er frugtig, tung, maltrig - lidt brødagtig, men på den rare måde. Smagen er kraftig, markeret, lidt kantet - måske endda sprittet, selvom den kun holder 5,7% vol. Igen finder man brød, læder, moden frugt, f.eks. friske figner.

Øllet mister dog ret hurtigt karakter i glasset - som om humlens bidrag hurtigt fordamper. Men der er stadig skarphed tilbage - måske endda lidt citrusindfuseret bitterhed? Der er tale om samlet set en dejlig varm, ukompliceret drik, der kan nydes alene eller til gode retter med kød og sovs - en efterårsøl?

Refsvindinge: Ale no. 16: 8/10 på Qvistgaards ØLometer

Royal Unibrew: Strong Ale (7,7 % vol.)

Joh, ganske 'strong' er den med 7,7 % vol. Og især efter engelsk målestok. Dåsen - som det var - var på tilbud i Fakta, og hvem lægger ikke gerne smagsløg til et godt tilbud?

Jeg drikker meget sjældent de traditionelle konsumøl. I min fjerne fortid er der dog røget en og anden Royal pilsner og blå ting indenbords - man er jo dog østjyde... Men det var med nogen undren, jeg konstaterede, at de havde behøvet at putte både glukosesirup og majs (umaltet!?) i øllet - hvorfor nu det??

Farven var lys rav, skummet højt og flot i en tone af brækket hvid - så langt, så godt. Duften var først præget af malt, men så kom citrusnoterne efterfulgt af lyse træsorter, mere traditionel malt og måske majs? Samlet set var duften rar, selvom den ligger i den svage ende. Man mere aner end sanser, at der er power i brygget - i form af alkohol...

Smagen er stærk. Sprittet. Præget af græs, syre frem for bitterhed - den decideret snerper... Samtidig er der en dejagtig bismag. Øllet minder samlet set mest om en guldøl af den gammeldags type med krave - er der mon tilsat sprit? Der er tale om en noget uharmonisk øl, men ikke som sådan om en fæl oplevelse. Smag og duft stritter lidt i hver sin retning, samtidig med, at der er nuancer i smagen, som enten ikke burde være der - eller i hvert fald ikke i den slags øl. Og hvad laver glukosesirupen og majsen i en øl??

Royal Unibrew: Strong Ale: 6/10 på Qvistgaards ØLometer

Baltika: Porter (7 % vol.)

Så står man dér i Brugsen og kigger på et udvalg af tre øl, som jeg simpelthen ikke kunne læse etiketterne på. Ikke fordi de var utydelige, spejlvendte eller sådan noget - men simpelthen fordi teksten er på russisk... Så jeg tog en af dem med hjem, og det viste sig at være en porter... Det fandt jeg naturligvis ud af, da jeg hældte den op i glasset, men jeg kunne også konstatere det, da jeg fik afkodet en hjemmesideadresse fra bagsiden af flasken - det eneste, der ikke står med russiske bogstaver...

Baltika viser sig så ved nærmere eftersyn at være Ruslands største bryggeri med omkring 40% af markedet...  Øllet skulle være brygget efter gamle, engelske opskrifter (jeg har lidt dejà vu fra et tidligere omtalt baltisk bryggeri...), og ja, porteren virker da også rimeligt oprindelig - men alligevel lidt tynd. Måske er dette dog også bare en del af det at være oprindelig engelsk porter?

Farven er som den skal være: sort. Skummet er brunt og fast. Duften er tung, læderagtig. Med træ, tobak og kaffe. Men alligevel også med en lethed grænsende til vandig (dog kun lidt). Vi er slet ikke oppe i den intensitet, som nogle af de bedste bryggere kan lave det herhjemme. Det samme gælder smagen. Tung, mørk, læderagtig, men også her vandig på en måde, der gør den lettere at drikke, end mange portere er.

Faktisk må jeg sige, at jeg under indtagelsen var i tvivl om, om jeg var igang med en porter eller en swartzbier with a twist. Men af hjemmesiden at dømme er der altså tale om en original engelsk porter på russisk... Det bliver nok aldrig min favorit.

Baltika: Porter: 7/10 på Qvistgaards ØLometer

fredag den 21. september 2012

Ørbæk: IPA

Forleden havde jeg en god ven på besøg, og til lejligheden havde jeg købt lidt godt ind fra ølhylderne. Han er ikke til tunge, kraftige og stærke øl, så valget faldt på Refsvindinges Ale no. 16, Rise Bryggeris Hertug Hans no. 5 Valnød, som vi drak rigtigt mange af på Ærø i sommers, og så Ørbæks IPA. De to førstnævnte vil jeg skrive lidt om senere, men først Ørbæks lækre sag...

Ørbæk skriver, at de har produceret den i engelsk stil. Nuvel, Ale, Pale Ale og India Pale Ale i sine mange afskygninger stammer ganske rigtigt fra England, hvor de mere ekstreme og stærkere Extra, Imperial og hvad de nu ellers hedder IPA'er stammer fra USA. Men jeg må sige, at dette er en øl med frugt, syre og kompleksitet, der helt kan måle sig med de bedste West Coast IPA'er fra 'over dammen' - lige ind i hjertet af humleland...

Øllet er lyst, næsten pilsnergult, mens skummet, der er næsten helt hvidt, står med en rigtigt flot, høj krone med mange små og noget færre store bobler. Det bliver hængende længe og falder rigtigt fint ned i glasset. Duften, der dog fortager sig lidt vel hurtigt - men de er jo flygtige, disse æteriske olier - er rigtigt harmonisk og klassisk: fyrenåle, fersken og abrikos, rosmarin og timian, læder. På alle måder klassisk.

Allerede på tungen rammer bitterheden - nærmest som små bobler. Derefter fortsætter en flot citrusnote ned midt i på tungen og ude langs tænderne. Fyrenålene fra duften fortsætter ind i munden på en meget, meget lækker måde. Krydderurterne dominerer over frugten i smagen. Der er en bastanthed som i en lammeconfit med masser af timian. Det er en madøl forstået som at øllen i sig selv er et måltid. Skal man servere den til noget, kan det være kylling med rigeligt med paprika (som vi faktisk fik til).

Til sidst er der en sjov snært af skumfidus på tungen... Tænk, at der kan være så meget umpfh i en øl på bare 5% vol. Hold-da-op hvor er den god!

Ørbæk: IPA: 10/10 på Qvistgaards ØLometer!

Beklager rodet i baggrunden - jeg er ikke
helt på plads endnu...

Smagenoter: Hornbeer (Fødselsdagsfest), Pladderballe Bryghus (Monrad & Rislund), A le Coq (Organic Beer og Special 1807)

Jeg har samlet lidt forskellige smagenoter fra de seneste uger, og bringer dem her i kort og koncis form.

Hornbeer: Fødselsdagsfest

Den burde jeg måske nok have drukket den 1. september på øllets dag, som er indstiftet af det gode broder- og søsterskab Danske Ølentusiaster, til hvis 10 års fødselsdag, Rasmussen har lavet en ganske særlig øl - men nu drak jeg den altså på min egen fødselsdag...

De tre slags humle, der er i, lader sig tydeligt erkende i duften, som har masser af frugt, urter og citrongræs, men også brød - bagt brød, sikkert et godt rustikt speltbrød eller noget af urhvede... Slet ikke ubehageligt overhovedet. God bitterhed antydes i duften.

Smagen har læder, træ, chokolade, lidt kogt korn - ikke typisk for en kraftigt humlet øl. Jeg vil mene, at duften er der, hvor humlen huserer, mens malten får lov til at spille fandango i smagen - begge dele dejligt, men lige en anelse for uharmonisk. Derfor ikke topkarakter...

Hornbeer: Fødselsdagsfest: 9/10 på Qvistgaards ØLometer

---

Pladderballe Bryghus: Monrad & Rislund

Egentlig ved jeg ikke, om man skal grine eller græde. Det er jo sjovt at Monrad og Rislund har lagt navn, kontrafejer og ufravristelig humor til et fantombryggeri i Danmark. Og opmærksomheden har været enorm. Faktisk så stor, at det stakkels Næstvedbryggeri Føniks, der påtog sig at brygge øllene til bl.a. COOPs butikker, simpelthen knækkede nakken på opgaven og gik konkurs...

Ind sprang Svaneke (de bliver bare ved med at overraske), og nu er det lykkedes mig at 'fange' en Monrad & Rislund (Classic Pilsner), som faktisk er den eneste af deres øl, jeg ikke nåede at smage i Føniks-aftapning.

Jeg var ikke vild med de fire andre, som alle havde sit udspring i Føniks' tønder. Om det skyldes Føniks eller forlægget ved jeg af gode grunde ikke, men jeg kan konstatere, at det øl, Svaneke har lavet og puttet på Pladderballe Bryghus-flasker er af en helt anden kaliber.

En fuldfed classic med humle og malt - ikke kun pilsnermalt, men også en anden, som jeg ikke lige kan identificere, som giver krop, fylde, varme i smagen. En rigtigt lækker øl - af en pilsner at være, altså... Jeg glæder mig meget til at se, hvad Svaneke kan få ud af de øvrige typer, som Pladderballe måtte vælge at fortsætte med at have i sortimentet - og Guderne forbyde, at det går med Svaneke, som det gik med Føniks! Men mon ikke, Svaneke dog er en smule mere solid? De har i hvert fald andre heste at spille på...

Pladderballe Bryghus: Monrad & Rislund: 9/10 på Qvistgaards ØLometer

---

A le Coq: Organic Beer og Special 1807

Det er jo morsomt at smage på øl fra lidt anderledes steder, end de traditionelle ølproducerende lande. Tidligere har jeg f.eks. smagt sager fra Wales og nydt en formidabel øl fra Grønland (én mere er under opsejling på disse sider) - og denne gang skal vi til Estland! Nærmere bestemt Estlands største producent af drikkevarer, herunder øl: A. le Coq. Ja, jeg havde ikke hørt om dem før...

Jeg fandt to aftapninger fra Tartu: Organic Beer og Special 1807, hvor sidstnævnte henviser til bryggeriets grundlæggelsesår (i øvrigt i London...). Den økologiske er ikke noget at skrive hjem om... Den er sødlig, grænsende til det vamle. Måske kold? Men Special derimod har en frisk frugtighed i tillæg til sødmen - der bestemt også er at finde - som gør det hele langt mere interessant. Der er tale om relativt konventionel pilsnerøl uden kant, bitterhed eller syre. Men som tørstslukker med lidt mere end blot væske er Special 1807 bestemt værd at bukke sig efter. Det er Organic Beer derimod ikke...

A le Coq: Organic Beer: 6/10 på Qvistgaards ØLometer
A le Coq: Special 1807: 8/10 på Qvistgaards ØLometer

Svaneke Bryghus: In Your Pale Face IPA Limited Edition (Red Ale)

Fire uger uden øl?!? Har han levet i fire uger uden at drikke én eneste øl?? Nej - det har han ikke... Den seneste kvartet uger har bestemt bibragt mig mange dejlige smagsoplevelser udi øllets verden - der har bare ikke været stunder til at skrive om dem!

Forleden kundgjorde min søn overfor sin mor, at hans far var alkoholiker, efter at hun havde forklaret ham, at en alkoholiker var én, der ikke kunne lade være med at drikke f.eks. øl. Derefter måtte den loyale moder forklare barnet noget om forskellen på godt at kunne lide - og så at være afhængig af...

Om det for mit vedkommende ville være muligt at undvære øl i fire uger, vil jeg lade stå hen i det uvisse - jeg har i hvert fald ikke lyst til at prøve, og uanset hvad vil det væsentligt forringe min livskvalitet. Og livskvalitet har der ellers været masser af den seneste tid.

Dels har min datter fået livskvaliteten tilbage i sin skolegang efter at være blevet vristet ud af den danske folkeskoles kvælende favntag og placeret i lad mig nøjes med at sige noget helt andet... Og dels er jeg flyttet. Eget matrikelnummer, egne 300 kvm. (og det er altså grunden - ikke huset!), eget oliefyr - min Gud, hvad kan du ønske dig mere!?

Nå, tilbage til øllet! På øllets dag den 1. september fik jeg en øl, som jeg havde gemt til en ganske særlig lejlighed. En Chimay Bleue Grande Reserve, som jeg havde fået i julegave af min datter på 9 år - hvor betænksomt! Min all time favorit blandt de belgiske øl...

Det minder mig om en gang, jeg var på bar i Belgien, hvor jeg bad mit selskab af belgiere om at vælge mig en øl blandt de 60-70, der var på menukortet, som faktisk smagte af øl (underforstået humle og malt). Hvortil de ganske forståeligt spurgte: "Hvordan smager øl?" Arme stakler...

Dagen efter øllets dag fejrede min søster og svoger deres yngstes fødselsdag, og efter behørig kaffe og kage kom øllene på bordet. Blandt de mange dejlige flasker var en særlig én, som de havde hjembragt fra solskinsøen selv: Svaneke Bryghus' In Your Pale Face IPA Limited Edition (Red Ale) - for nu at få det hele med... Åndsvag navngivning af øl florerer til overflod for tiden, men denne har da i det mindste lidt bid - selvom jeg SLET ikke havde ventet mig noget sådant af Svaneke - de pæne mennesker!

Lad mig bare sige det med det samme: det er en af de bedste øl, jeg nogensinde har smagt... Den er voldsomt humlet - og med en bitterhed på hele 60 EBU. Malten er helt trængt i baggrunden, og duften er kæmpestor - frugter, blomster, læder, træ... Entréen på tungen er imidlertid blid og lidt tøvende, så man når at tænke "hov, hvor blev alt det gode af??" - og så kommer orkestret med piber og trommer, en bitterhed, der er perfekt balanceret imod humlernes frugtighed! Stor, stor mundfylde - et mesterværk!

Svaneke Bryghus: In Your Pale Face IPA Limited Edition (Red Ale): 10/10 på Qvistgaards ØLometer. Endnu et brag af en øl fra vel pt. Danmarks mest interessante og velproducerende bryghus!