lørdag den 28. april 2012

Mere walisisk godtøl: The Celt Experience: Golden & Bronze Crafted Ale

Jeg har længe haft det lidt svært med kelterne. Jo, jeg er vild med deres kunsthåndværk, og jeg er stærkt fascineret af de keltiske folkeslag, der stadig huserer på de britiske øer. Men jeg har det altså lidt svært med deres meget hårdhændede fremfærd overfor nabostammerne i deres voldsomme ekspanderen i århundrederne før Kristi fødsel. Og så har jeg en ret grundlæggende modvilje imod menneskeofringer, som de praktiserede i ret stor stil.

Når The Celt Experience lægger endog meget stor vægt på de keltiske rødder bag på deres etiketter, herunder har døbt de to øl, jeg vil smage i dag, efter kelternes guldalder (Golden Crafted Ale) og bronzealder (i arkæologisk forstand; Bronze Crafted Ale), vil jeg vælge at betragte det som en kulturel stillingtagen, snarere end en etnisk.

Det er ikke så underligt, at waliserne bruger de hårdhændede behandlinger, de har fået igennem historien, af både anglo-saxere, romere, måske endda danskere (du ved: vikingerne) og senest normannerne, som anledning til at slå på deres oprindelse (tjah, kelterne smed jo faktisk nok den den gang 'oprindelige' befolkning ud - det ved man i hvert fald noget om fra Irland, der har et meget nært skæbnefællesskab med waliserne på bl.a. dette punkt. Dér jog kelterne picterne til Skotland...). Men hvad det har med øl at gøre, henstår lidt dunkelt... Der er i hvert fald ingen tvivl om, at dette bryggerei laver relativt traditionel britisk ale.

På de to walisiske flasker står udtrykket "bracis-curmi". I følge bagsiderne betyder det maltet øl, og skulle stamme fra det protokeltiske sprogkatalog. Efter sigende har nylige fund i Bayern påvist at kelterne bryggede maltet øl så tidligt som 800 år f.Kr., hvilket skulle gøre dem til de første rigtige ølbryggere i Europa.

Dette er meget agtværdigt, og man kan på den baggrund tilgive dem meget, men at rose kelterne for deres erobringstogter er nogenlunde som at forsvare Attila - det er på grænsen, synes jeg...

Nå, men til øllet. Jeg ved, at man bør starte nedefra med bronzen før guldet, men det er altså ikke på den måde, de har navngivet deres øl. Golden'en er på blot 4,2% Vol., og da de lover citrus-noter og kryderier i smagen imod Bronze'ns brunere karakter, bliver det altså den, der skal smages først.

Duften er flot: krydret, ja - med en snært af citrus, træ og måske lidt jord. Havde de manglet en årsag til at kalde øllet Golden, kunne de bare have opkaldt det efter farven: Den er lys, næsten bleg; man tænker 'bitter' - men det er det naturligvis ikke.

Smagen er rund med en lidt sen bitterhed. Den tenderer imod det sødlige, men dette balanceres fint af bitterheden.

Efter et stykke tid noterer jeg mig, at der er en lidt fremmedartet urt i duften. De afslører på flasken ikke, hvordan brygget er humlet, andet, end det er med traditionelle og frugtige humler. Og da den fremmede urt i bedet på ingen måde er ubehagelig, vil jeg tilskrive min undren, at der er humlesorter, jeg endnu ikke er helt 'familiære med'.

The Celt Experience: Golden Crafted Ale: 8/10 på Qvistgaards ØLometer.

Også med Bronze-modellen passer farven på brygget med betegnelsen. Den er lige de toner mørkere, end Golden, så man kan se, det ikke er guld, den skinner af. Duften er ret meget anderledes. Tungere - bær og frugt frem for blomsterranker. Der er ingen tvivl om, at brown ale er inspirationen her.

Det er stadig en 'mild' øl: blot 4,5% Vol. Dét kan de derovre på den anden side Nordsøen: lave lækker, velsmagende øl, der ikke sender én til tælling efter blot et par stykker... Og det er jo ikke hver dag, man har lyst til at drikke sig "lam i ro'n" (tak, De Eneste To - jeg havde helt glemt det udtryk!).

Smagen virker til at begynde med lidt difus - kommer der mon overhovedet noget? Men så følger et let bid i tungen og derefter ... honning. Store mængder lynghonning. Og der sætter sig en lidt klæbrig fornemmelse i mundvigene og på læberne. Jeg bryder mig ikke om den følelse, men smagen er for så vidt OK.

The Celt Experience: Bronze Crafted Ale: 7/10 på Qvistgaards ØLometer. Egentlig har jeg lyst til at give den 6/10, men det ville indikere et håndværksmæssigt ringere bryg, end det faktisk er - det er bare ikke min stil...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar