Walisisk mikrobryg - Folkeoplysning om Øl til Danskerne: Bleddyn 1075

Jeg har besluttet at ofre mig. I folkeoplysningens hellige og glorværdige ånd. Som jeg vist tidligere har skrevet, kan jeg generelt godt lide øl fra de britiske øer. Mit favoritbryggeri for tiden - uden for Danmarks grænser - er Brew Dog - både på grund af deres øl, og på grund af deres herlige holdninger. Jeg har f.eks. aldrig før oplevet et bryggeri, der skælder deres kunder hæder og ære fra. Det er sgu forfriskende!

Nå, men da jeg pludselig stod - ansigt til om ikke ansigt, så etiket - med, hvad der viste sig at være bryg fra Wales - og til og med økologisk mikrobryg - slog folkeoplyseren i mig til, og jeg måtte bide til bolle (eller måske kringle?). Tænk nu, hvis dette er godt??

Nu er det sådan, at de britiske øer har været beboet af kelterne i mange århundreder - ja, det skal jo strengt taget tælles i årtusinder. Men da øllets historie ikke går helt så langt tilbage, er de sidste par årtusinder jo irrelevante... Kelterne blev så fortrængt af forskellige andre 'folkeslag', f.eks. romerne, vikingerne og normannerne (som godt nok også nedstammer fra vikingerne...). I dag er det ikke rigtigt muligt at sige, at nogen er keltisk og nogen ikke er det, sådan i ren genetisk forstand, så på de britiske øer handler det meget om, hvad man føler sig.

Jeg tror egentlig ikke, der er så mange irere, der føler sig keltiske. De føler sig nok irske - men keltiske? Men en 'lomme', der i den grad stadig er præget af, at de kan spore rødderne tilbage til det 'rigtigt' keltiske, og som så i øvrigt har måttet lide den tort at være en del af England i århundreder (måske følelsen netop af den grund er desto stærkere?), er Wales. Så derfor er det egentligt ikke underligt, at det keltiske - og frem for alt en massiv stolthed over at være dem, de er - brager frem i mikrobryg-verdenen.

Den øl, jeg har tænkt mig at smage i dag, er fra The Celt Experience i Caerphilly, og øllen hedder noget så eksotisk som Bleddyn 1075. Dette skulle - for at gøre en lang historie kort - være den stærkeste af de walisiske konger nogen sinde, og da de har givet dét navn til en "pale strong organic ale", står alle tegnene gunstigt for en stor oplevelse.

Nu er britisk strong ale slet ikke så stærk, som dansk er. Denne holder f.eks. beskedne 5,6 % vol. Duften er til at begynde med blomsteragtig, som man kan forvente det - de har bl.a. brugt humle fra New Zealand! - men efter lidt tid kommer der også rigtigt rare toner af nødder i duften. Farven er lys gylden (filtreret), slet ikke hverken rødlig eller brunlig. Skummet, der holder en flot krone, er lys creme.

Smagen er stor og flot - de skriver en del om bitterhed i smagen på flasken (altså bag på flasken - ikke smagen på flasken), men den havde jeg lidt svært ved at finde. Der kom lidt efter 10-20 sekunder bagerst i ganen, men ellers er det en blød bryg, uden dog at være udflydende! Efter lidt tid kom der mere syre i duften og bitterhed i smagen, og det klæder øllet rigtigt godt.

The Celt Experience: Bleddyn 1075: 9/10 på Qvistgaards ØLometer. Det sidste point ville være kommet med, hvis der havde været en anelse mere kant. Men jeg glæder mig meget til at smage de næste par bryg fra selvsamme hus de kommende dage!

Det er Bleddyn til venstre :o)