Grauballe Bryghus: Franks IPA

Enhver, der har set de charmerende Biler-film med Lynet McQueen, Bumle, Sally og alle de andre ... biler, vil være bekendt med udbruddet: "Åh nej, det er Frank!". Frank dukker op i skikkelse af en mejetærsker, der jagter de biler, der forstyrrer køer... - undskyld: traktorerne på marken ved nattetide. Dette giver slet ingen mening for de, der intet kender til filmene, det ved jeg, men siden vores første gennemsyn af filmen (indrømmet, det er blevet til nogle stykker siden) har navnet Frank haft noget truende over sig.

Derfor kan man også godt blive lidt utryg ved at skulle sætte tænderne i Franks IPA... Mon Frank kommer rendende som en anden Brodtgaard (http://www.youtube.com/watch?v=lD5T0TupFw4) og brøler og larmer som en mejetærsker? Ligheden mellem Brodtgaard og en mejetærsker er måske oven i købet ikke helt lille...?

Til beroligelse kan jeg så oplyse, at brygmesteren på Grauballe Bryghus faktisk hedder Frank. Ganske vidst til efternavn: William Frank. Det må være hans IPA, og efter billederne på bryghusets hjemmeside at dømme, er denne Frank slet ikke at ligne med en mejetærsker - slet ikke!

Hvad er så Franks IPA for en øl? "Amerikansk inspireret IPA" står der på forsiden, og bagpå: "Humle - meget humle. Mæskehumle, first run humle, kedelhumle, aromahumle. 70 bitterenheder pakket ind i en lækker maltkrop". Holdaheltop! De mange referencer til humlen er en morsom lille gennemgang af bryggeprocessen, og indikerer, at der er tilsat humle i mange af faserne undervejs.

Farven er rav og skummet beige - så langt, så godt. Af en humlebombe at være, er duften overraskende diskret. Jeg skulle faktisk lede efter området i glasset, hvor jeg kunne fange humlenoterne. Jo, noget citrus er der. Også lidt læder, moden frugt, efter lidt tid nogle brændte noter og kaffe - og meget senere: lakrids - kvalitetslakrids.

Bitterheden ER stor i smagen. Og voldsom. Men som chili i mad, der sagtens kan sættes sammen med råvarer med mild smag som f.eks. fisk og fine grønsager, giver også bitterheden plads til smagsnuancerne fra de andre råvarer. Der er ved første møde med tungen en dejlig smag af lime/revet limeskal. God fyldig 70-80% Valrhona chokoladesmag følger efter. Også moden frugt. Tørret frugt (figener denne gang - ikke noget abrikos her). 

Der er meget humle i. Det ligger nærmest lidt i lag, jf. de forskellige infusioner af humle i bryggeprocessen. Noget humle ligger helt fremme på midten af tungen, andet fanges som nærmest et strejf af røg bagerst i mundhulen. Og midt imellem er der 'brødhumlen', der skaber bredde og dybde i smagen uden at være stor i sig selv. Prøv at gurgle en smule med øl i munden. Det giver et kolossalt kick til smagsløgene og frigiver virkelig en masse humlenuancer.


Dette er virkelig en stor øl. Den er også stærk: 7,5% vol., selvom man stort set ikke bemærker det. Men styrken er nok med til at holde noget af fedmen i ave. 


Grauballe Bryghus: Franks IPA: 9/10 på Qvistgaards ØLometer. Det sidste point op til de 10 var kommet med, hvis duften havde været mere markant og i bedre harmoni med smagen. Men en dejlig øl - tak for det, Frank, og undskyld, vi drikker din øl...