lørdag den 21. juli 2012

Ribe Bryghus: Blond Ale (etiket af Lars Waldemar)

Man skal lade sig overraske. Det har jeg tidligere påpeget - og om noget er det et godt tidspunkt at blive overrasket i sommerferien. Sanserne er åbne, kroppen er opladet med energi, sindet er stemt for noget sjovt...

Således drog vi til Skanderborg Museum - et hyggeligt lille museum, der havde en børnevenlig aktivitet med at identificere, hvilke tidsaldre forskelligt keramik tilhørte; lærerigt, underholdende og hyggeligt!

Og så havde de øl... Jo, Skanderborg Museum sælger skam også øl. Jeg har tidligere omtalt Klosterbryggeriets herligheder, som også kan købes dér, og så stod der en stribe øl med helt tydeligt kunstnerisk frembragte etiketter.

Sjovt - og der var flere forskellige, så jeg lod ungerne vælge den, de synes, var pænest. Valget faldt på ovenstående, som jeg da bestemt synes er nydelig. Trykket (det minder lidt om linoleum) er lavet på, hvad jeg vil antage er håndgjort bøttepapir - der er i hvert fald gods i med samt vandmærke.

Selve øllen er en blond ale fra Ribe Bryghus. På deres egen hjemmeside (http://www.ribebryghus.dk/) kan man ikke læse om deres serie med kunstetiketter, men jeg faldt over en, der forhandler dem (http://www.erikboegh.dk/index.php/8-news/5-man-kober-da-ol-pa-sit-kunstgalleri), og da de nævner Lars Waldemar (http://www.larswaldemar.dk), og da jeg synes, nogle af hans værker ligner ovenstående (og da etiketten er signeret LW), vil jeg vælge at tro på, jeg hermed har fundet kunstneren...

Hvad der gør dette endnu mere plausibelt er det faktum, at Skanderborg Museum, der også gerne gør det ud i samtidskunst, i foråret havde en udstilling med ... ja, Lars Waldemar.

Nå, men som nævnt viste den øl, ungerne valgte, sig at være en blond ale. Deklarationen på etiketten er yderst sparsom, så derfor gjorde jeg lidt research: af Ribe Bryghus' hjemmeside fremgår om øllen, at der er tale om:
"En belgisk inspireret gylden ale med en let smag og flot hvidt skum. Blonde ale er brygget med citrus humle, der giver øllet en karakteristisk friskhed og en liflig smag. Bør nydes ved 6 - 8°C." 

Det sidste kunne jeg ikke drømme om at gøre... 

Farve: pilsner - måske en tone mørkere.
Skum: Lys beige; flot krone.

Duft: Jeg ved ikke, hvori det belgiske i øllet ligger, men det er næppe i duften. Der er i det hele taget ikke meget af den (duften) - lidt citrus, snært af citrongræs. Malten dufter en anelse igennem i form af lidt brød. Senere kommer der lidt tobak (aske) og læder. En rar duft - helt sikkert.

Smag: Ah, dér var det belgiske: smagen er først og fremmest fed - altså ikke nødvendigvis på den fede måde, men med en voldsom fedme i starten. Derfor den lave serveringstemperatur. Honning er der i smagen. Moden frugt (ferskner). Læder (lidt). Smagen er helstøbt, sammenhængende; der er ikke noget, der 'stritter' på den.

Jeg ved ikke, om jeg synes, et ægteskab mellem engelsk ale (deres bryganlæg er et gammelt engelsk pub-anlæg) og belgisk frugtøl er særligt anbefalelsesværdigt. Forstå mig ret: jeg har intet imod blandede ægteskaber, men spørgsmålet er, om vi har gang i uforenelige brygningstraditioner her, selvom Ribes øl som nævnt ér meget harmonisk?

Øllen smager som om, den er stærk, men i følge etiketten holder den altså 5,7 % vol. Det må være de 'krydderier', de nævner på bagsiden, der gør det. Jeg vil ikke engang prøve at gætte på, hvad de er for nogle, for jeg vil med sikkerhed tage fejl...

Ribe Bryghus: Blond Ale: 7/10 på Qvistgaards ØLometer
Etiket af Lars Waldemar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar