170 kr. for en gaveæske med fire øl. Det var dyrt nok til at vække min nysgerrighed, da jeg passerede hylden i et stopfyldt, nytårsklart Metro. 170 kr. giver som bekendt 42,50 pr. halvliter - som det var. Og så viste det sig at være Stensbogaard-bryg, der var i æsken. "Nå," tænkte jeg, "det er nok nogen, der har høje tanker om sig selv, siden de tror, de kan få det for deres øl!" - og købte en æske. Så det kunne de åbenbart.
Nu er Stensbogaard ikke noget hverken stort eller prangende bryghus. Det er faktisk et familieforetagene, som åbenbart ikke har ølbrygning som hovederhverv, siden de oplyser, de kun brygger i weekenderne. Og kun har brygkapacitet til 1.000 liter. Så er det jo trods alt meget godt gået, at de finder vej til hylderne steder som Metro, der ellers nok forstår at satse på de store leverandører.
Det var lidt forskelligt, hvad der var i de æsker, der var tilbage. Nogle var med vægt på det belgiske, andre på det engelsk/amerikanske. Jeg valgte sidstnævnte kombination, hvortil de desuden havde udvalgt øl, hvis navne alle er bygget over kombinationen land-farve-ølsort: American Brown Ale, English Dark Stout og India Pale Ale. Kun den fjerde øl afveg ganske lidt fra mønsteret - men på en meget interessant måde: Modnet Pale Ale. Alle de andre øl holder engelsk som sprog i navngivningen - men ikke denne. Den er ikke Mature eller sådan noget. Den er modnet...
Nu skriver Stensbogaard ting om deres øl, der godt kan gøre mig lidt bekymret. Om English Dark Stout skriver de, at de brændte noter er nedtonet, og om den modnede Pale Ale skriver de, at den er uden bitterhed. Det er begge dele noget, der harmonerer dårligt med, hvordan jeg synes, sådanne øl bør være. Men de skal naturligvis have chancen!
Straks man åbner øllen, strømmer duften af frugt en i møde. Jordbær, modne blommer. Farven er 100% pilsnergul og skummet ganske lidt brækket. Duften er derudover meget maltet. Lidt i retning af maltbolcher. Ikke så meget humle, som man måske kunne forvente, men det er jo ikke en IPA, skal man huske.
At øllet skulle være uden bitterhed, stemmer ikke helt med min smagsoplevelse. Der er godt med malt i smagen - igen i den lidt sødlige bolcheform, og der er faktisk en god syre/bitterhed i tandhalsene og på tungespidsen. På grund af den store syre, bliver øllen ikke decideret vammel, som den voldsomme maltsødme godt kunne have gjort den, men det er som om, syren og sødmen kæmper lidt for meget om pladsen i munden, og aldrig rigtigt går op i en højere enhed.
Syren og bitterheden kommer naturligvis fra humlingen, men der er ikke meget af de traditionelle citrusfrugter og fyrenåle i denne Pale Ale. Dertil er malten for dominerende.
Jeg synes ikke, dette er nogen vellykket øl. Den er sur/sød på en uharmonisk måde - endda lidt metallisk i eftersmagen. Det modnede kan jeg kun fornemme som en snært af overmoden frugt i eftersmagen. Men Stensbogaard skal have point for forsøget på nytænkning af en på alle måder klassisk øltype.
Stensbogaard Bryghus: Modnet Pale Ale: 6/10 på Qvistgaards ØLometer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar