Den sidste tid har jeg skrevet alle indlæggene i Blogger-app'en på min iPad. Det er en iPad I, så den kan ikke multitaske. Derfor skal det meste af det, jeg vil skrive, være klar som paratviden, inden jeg går i gang.
Det kan jeg ikke i dag. Lyt bare til denne liste over ingredienser: Palemalt, Pilsnermalt, Biscuitmalt, Carapilsmalt, Chinook humle, Centennial humle, Citra humle - og så gær og vand... En sådan sammensætning - og især sådan en åbenhed om indholdet i øllen - kræver grundigere research, og så må den gode gamle foldecomputer på bordet.
Det, vi taler om her, er endnu et mesterbryg fra Stronzo i Kødbyen. Jeg har tidligere voldrost deres Golden Ale. Nu kommer turen til deres Blonde Ale - lad os se nærmere på indholdet:
Well, de første par malte kender vi jo: "Palemalt er grundlaget for pale ale og bitter og indgår i produktionen af de fleste andre britiske øl" (http://www.brygdinegenoel.dk). "Den lyseste malttype er pilsnermalten der anvendes som basismalt i
produktionen af lyse lagerøl. Enzym indholdet i Pilsnermaltet er tilpas
højt til at det kan kombineres med alle slags specialmalt" (http://www.glocalbeer.dk). OK, så skulle bunden være i orden.
Lad os derefter tilsætte karakter: "Biscuit malt is actually a type of roasted malt, but is roasted to a very light degree..." og: "Biscuit malt is aptly named for the biscuity flavor it imparts. It's also sometimes described as a "saltine cracker" flavor" (http://northernbrewer.blogspot.com). Jeg tænker TUC...?
"Carapils malt is similar to pilsner malt except for the added foam
production, head retention, fuller body and mouth feel features" (http://www.brewshop.co.nz). OK, her har vi altså noget visuelt, noget backup til smagen. Meget fin komposition so far.
Chinook humle: "Aroma: Herbal, Smoky, Piney, Floral Some sources said similar to Cascade. Typical Using: Bittering! Use as an aroma hop is gaining popularity" (http://www.brew-dudes.com). Så kom der dynamik! Centennial humle: en af de tre C'er sammen med Cascade og Columbus. "Centennial is often referred to as a 'Super Cascade', since it has a strong citrus aroma" (http://en.wikipedia.org).
Og sidst: "Citra has a citrus aroma and flavor, with a heavy aroma of tropical
fruits (guava, mango, tropical fruit). It is typically used as an aroma
hop, but due to its high alpha % and low cohumulone content, it makes an
excellent bittering hop as well" (http://en.wikipedia.org - nå ja, man skal jo ikke forsage de klassiske kilder...).
Bitterhed, citrus, tropisk frugt, pilsner fylde - jeg er helt solgt! Og kapslen sidder stadig på...
Øllet er 100% pilsnerfarvet. Skummet er knækket hvid med en god holdbarhed. Duften er fantastisk: citrus - ja, men ikke overdøvende, æbler, fyrretræ, chokolade, hasselnødder - og så alle blomsterne! En hel eng i fuldeste blomstring... Men også en god bitterhed.
Smagen er kompleks - faktisk lidt saftevand i det øjeblik, øllet passerer læberne. Derefter kommer fyrretræ, frugt, frisk og tørret, lidt chokolade og hasselnødder, syre - men slet ikke dominerende og slet ikke sur... Dette er den mest komplicerede, mest velsmagende 'pilsner' (men jo altså som overgæret ale), jeg nogensinde har smagt...
Stronzo Brewing Co.: Blonde Ale: 10/10 på Qvistgaards ØLometer! Endnu et mesterværk fra Kristian Strunge og de andre i Kødbyen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar