Bortset fra det, er det ikke hver dag, man falder over øl fa St. Peter's her på egnen. Faktisk kan jeg takke Post Danmark for det. Og begrebet mersalg... Jeg havde bestilt noget på 'nettet, som skulle sendes til mig, men som ville være for stort til min postkasse. På grund af Post Danmarks nedsabling af de små, lokale posthuse, er det nødvendigt her i om ikke udkantsdanmark, så udkantshovedstaden at begive sig til det udmærkede omend lidt pebrede foretagende Skjold Burne. Overflødigt er det vel at påpege, at det er ret farligt at gå sådanne steder hen, når man har hang og trang til godtøl og whisky, som jeg har det...
Nå, men dér gik jeg så i dag - for blot at konstatere, at effektivisering og mekanisering hos Posten har bevirket, at man ikke længere kan være heldig at kunne få sine ting udleveret samme dag efter 17, men pænt må vente til dagen efter. Men så var det, begrebet mersalg satte ind. For hvorfor er det nu, nogle butikker sælger varer til under indkøbspris? Og hvorfor er det, der den ene gang efter den anden er udsalg med kun marginal fortjeneste på de nedsatte varer? Og hvorfor er det, Skjold Burne - de flinke mennesker - ganske frivilligt og gratis yder den service at sælge frimærker og udlevere post? Fordi fjolser som mig ikke kan lade være med at blive fristet af alt det, der står der og ser så rart ud - og som koster helt normalt med penge... Mersalg...
Under normale omstændigheder ville jeg være blevet noget utilfreds med mig selv, men da det jo er øl, jeg har købt, og da det ser rigtigt sjovt ud, det jeg om lidt skal til at smage - ja så er det ikke så svært at tilgive...
Som sagt er øllen engelsk, og til og med en Whisky Beer. Det kombinerer jo to af mine favoritter. Men der er mere - hør nu blot: whiskyen er engelsk! Altså som i ikke skotsk! Og efter etiketten at dømme, er det første gang i 100 år, der bliver produceret whisky i England... Ganske vist et andet sted end på ølbryggeriet, men dog i samme by - og så har de tilladt sig at tilsætte et mål af denne whisky til øllet på et eller andet tidspunkt i bryggeprocessen.
Resultatet skulle - igen efter etiketten at dømme - være en øl med 'røgede' overtoner fra det tørverøgede malt i whiskyen. Det lyder da lovende! At det så ikke er et meget stort mål, de har tilsat, eller at det er tilsat så pas tidligt, at spiritussen er fordampet igen, vidner de beskedne 4,8 % vol. alkohol i flasken jo om. Men skidt - det kan jo godt smage godt alligevel!
Øllet er helt normalt ravgult og skummet brækket hvidt. I duften er der i sandhed tørverøg! Det er faktisk svært at finde andet i duften - måske lidt friskbagt franskbrød... Men røgen er rigtigt rar - ikke forkullet træ eller våd cigar, men en rigtig behagelig fornemmelse af langsomt glødende birk f.eks. Og så alligevel en lille skarphed...
Røgoplevelsen fortsætter heldigvis ned i smagen. Lidt bitterhed, lidt syre, men frem for alt en stor røg - forestil dig røget hellefisk uden fisk. Eller røgede rejer. Uden rejer. OK, det lyder åndsvagt, men altså: smagen er af røg - ikke af det, der har været ild i - og det er det, der er kunsten.
Nu kan jeg godt lide min whisky med rigeligt tørverøg og gerne også tang, sprit og træsplinter. Derfor leder jeg lidt forgæves efter et anstrøg af sidstnævnte i øllen. Det er der ikke - men det er faktisk heller ikke nødvendigt. Røgen er historien her, og man føler sig dejligt hensat til - hvad jeg må formode kunne være - 1700-tallets røgede pubber med smuglere, lommetyve og noble herrer, der får sig én til tørsten. Dette underbygges meget godt af den morsomme flaske, der er oval i sin horisontale form - efter sigende hentet fra 1770'ernes USA.
St. Peter's: The Saints Whisky Beer: 9/10 på Qvistgaards ØLometer. Det er en lækker øl til f.eks. en frokost med røgvarer, fede postejer, grillet kød og andet, der vil frem i verden. Men den er også éndimensionel, og derfor bliver det ikke med flaget helt i top. Til gengæld er den ene dimension, den har, rigtigt dejlig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar