fredag den 9. marts 2012

Black Rooster Brewery: The Black Rooster STOUT

Den, jeg sidder med i glasset lige nu, er Black Roosters stout. Endnu en super vellykket repræsentant for det mørke bryg!

Duften: En rigtig duftbombe! De første toner er det ristede - byggen, lidt havre. Disse toner driver over i noget decideret brændt, og efter ca. ½ minut er der tale om decideret askebæger! Lette toner af chokolade og nødder, men måske mest fordi, de skriver det på etiketten.

Smagen er velballanceret. Er man ikke til de store stouter, er man ikke til denne. Den har lidt kant - især i starten, hvor der stadig er lidt syre i glasset, men efterhånden får den den meget karakteristiske klistereffekt i ganen - den smages længe efter, den er drukket!

Som stout lægger den sig fremme i feltet blandt de danske. Men skal den skoses for noget, er det måske, at den ikke rigtigt skiller sig ud. Jeg smagte forleden en af Føniks' frembringelser til Pladderballe Bryghus, nemlig den dejlige Kakerlakpuler, som også er en stout, og selvom det er nogle dage siden, husker jeg den som temmelig identisk med Black Roosteren. Hvem ved, måske er det Føniks, der brygger Black Rooster stouten?

Nå, men jeg har en kakerlakpuler mere, så jeg vil give den min vurdering, når det er den jeg sidder med i glasset.

Score på Qvistgaards ØLometer:
Black Rooster Brewery: The Black Rooster Stout: 9 ud af 10 (det sidste point var kommet, hvis den havde haft en snært af originalitet).

Et meget flot, gyldenbrunt skum

Ingen kommentarer:

Send en kommentar