Thisted Bryghus: Påske Stenøl

Jeg ved, det er uretfærdigt. Men jeg kunne altså ikke helt holde tanken om endnu en aften med lunken påskebryg ud. Så dagens to eksemplarer har været på køl. Den første, BB's økologiske Påske, nåede næppe at komme under 18 grader.

Men finalen - den, jeg klart har set mest frem til: Thisted Bryghus' Påske Stenøl - har altså fået et par timer i køleskabet... Men hvem har jeg også lovet at være fair? Det er dog mig, der skal drikke øllet!

Jeg holder meget af Thisted Bryghus. Rigtigt meget. Så meget, at jeg flere gange i november/december var forbi Metro for at købe deres formidable gaveæske med porse, ale, triple osv. i sort bølgepap uden tryk eller andet til at bryde den rendyrkede æstetik. Og siden har man heldigvis kunnet købe de tydeligt nummererede bryg (1 til 6) i adskillige, forskellige dagligvarebutikker, så man ikke har skullet vansmægtes helt frem til næste jul...

Og nej, jeg forærede ikke nogen af gaveæskerne væk. Jeg drak dem selv.

Så ja, finalen er en Thisted-øl, men ikke nogen tilfældig: sæsonens stenøl. Sten i denne sammenhæng handler ikke om, at man får ral i munden. Derimod tilsætter brygmesteren - ind imellem assisteret af villige hjælpere som min gode ven Henrik - en efter sigende ganske tung (70-80 kg.?), gloende varm lavasten til urten (tror jeg nok, det var), således at alle de rare sukkerstoffer karamelliserer på stenens overflade.

Efter endt gæring bliver stenen så atter tilsat det nu langt mere færdige bryg, som derefter kan tage smag fra stenens overflade. Idéen er vel, at smagsnuancer fra øllets tidlige stadier ikke ødelægges af gæringens hårdhændede proces, hvorved mere af det 'oprindelige' kommer med i flasken. Om det virker, ved jeg ikke. Men noget er definitivt anderledes med de her stenøl!

Samtidig med, at jeg holder rigtigt meget af produkterne fra Thisted, er det også her, jeg har mødt en af de ganske få konsumøl, jeg ikke kunne drikke op. Og det var netop en stenøl, men så vidt, jeg husker, var denne sort. Ja, jeg ved, jeg skriver, jeg godt kan lide sort øl, men denne var altså bare for meget. Alt for meget.

Nå. Tilbage til denne lille påskesmagnings rosin i pølseenden. Farven er ravgul som de øvrige påskebryg, denne dog med en lidt mørkere tone. Duften er tung, næsten som en stout - slet ikke blomsteragtig. Skummet er flot cremefarvet og fast, men der er ikke noget ale eller IPA over dette bryg.

Ved første slurk er jeg glad for, jeg satte den på køl. Lad mig bare sige det på den måde, at duften ikke afslører, hvad der møder én i smagen. Det må være lavastenen. Den slår som en hammer imod smagsløgene. Stor, tung, krydret - som en irsk julekage (du ved, hvad jeg snakker om, hvis du har prøvet en).

Smagen af svesker, stødt koriander, muskatblomme, westphalensk pumpernickel. Voldsom. Mandig. Grænsende til våde raksokker og græstørv i støvregn. Der er noget urinstinkt over det her. Noget oprindeligt. Noget, piger ikke vil kunne forstå. Eller værdsætte...

Jeg vidste nok godt inderst inde, at stenøllen ville være en anderledes påskeøl. Så min hypotese om, at påskeøllet er meget mere traditionsbundet end juleøllet, blev i princippet rokket en anelse. Men også kun i princippet. For de karamelsøde noter er også at finde i øllen fra Thisted. Og da stenøl pr. definition er anderledes, er en påske stenøl det naturligvis også.

Så jeg anser min hypotese for samlet set bekræftet: Ved juletid skejer brygmestrene ud i alle verdenshjørner - måske på grund af den voldsomme trængsel inde på midtbanen - mens der er bedre plads til at dvæle ved traditionerne omkring påsketid. I hvert fald er det det, der sker. Og efter et par stykker af de sødede påsketraditionalister er det lige præcist det, man har brug for: at dvæle...

Thisted Bryghus: Påske Stenøl: 7/10 på Qvistgaards ØLometer.

Egentlig burde den have mere, men lavastenen gør den en tand for speciel til at være en påskeøl (er JEG nu blevet traditionalist på påskens vegne??). Jeg tror faktisk ikke, jeg rigtigt ville kunne smage forskel på denne og så julestenøllen... Men tak for fornyelsen til påskebrygget alligevel, og tak for, at I holder fast ved nok den største nyskabelse i dansk ølbrygning siden salig Jacobsens tid.