Jeg har det svært. Med højtider. I ølmæssig henseende i hvert fald. Jeg synes, bryggerierne i alt for mange år har benyttet lejligheden til at hælde sødet pilsnerøl i halsen på os med for mange promille og for mange tømmermænd som resultat. Det gælder julen og pinsen - og det gælder påsken.
Markedet for juleøl er i dag så differentieret, at det er komplet umuligt at generalisere, og det er nu blevet til en lille leg for mig at finde nye, underlige smage i juleøluniverset. Men mere om det til den tid. Foran os står jo påsken, og i folkeoplysningens navn har jeg besluttet at prøvesmage fire påskebryg på to dage (pyh...!).
Påskebryg er normalt noget overkaramelliseret stas, der kan ødelægge mangt en god påskefrokost - ikke kun fordi smagen overdøver maden eller kræver alt for kraftig mad for at kunne matche, men også fordi de mange procenter midt på dagen - akkompagneret af rigeligt med snaps - så tit ænder i skænderier, slagsmål og mord!
Jeg tror, at det, at påskeøllet skal være sødt, stammer fra 'gamle dage', hvor det fortrinsvist var det stærke (og dermed typisk søde) øl, der blev brugt til højtiderne - i øvrigt (tilbage i forhistorisk tid) decideret kunstigt sødet med f.eks. honning. Må jeg foreslå, vi kommer videre derfra nu?
Nå, jeg har fundet fire øl, der har potentialet til at repræsentere nytænkning indenfor påskebrygget, og den første, jeg vil smage, er Jefferson Brewerys Ale Påskebryg. En ale er jo som bekendt en god ting, og så kan det være, alen kan gøre påske'tingen' mere tålelig.
Jefferson - som jo er Ørbæk, et af mine favoritbryggerier - kan det der med en god duft. I denne er der masser af frugt på rigtig ale-manér. Påskeindslaget er et strejf af karamel i duften, som passer fint sammen med det blomstrede og bitre fra humlen.
Farven er gylden, nogenlunde, som jeg ville forvente det i en normal ale. Smagen derimod ligger ret langt fra ale. Først fornemmer man nogen bitterhed bagerst i ganen. Dejligt. Men så vælter fudge-bølgen ind over. Smagen er kraftigt karamelliseret, og straks får man følelsen af, at man har noget klister siddende i mundvigene...
Jeg prøvede så at dæmpe min grådighed og 'nippe' til den i stedet. Det virkede bedre. Her kom bitterheden mere til sin ret, end når man gurlper (findes det ord overhovedet?) det ned i store slurke. Og efter lidt tilvænning blev brygget faktisk ganske drikkeligt.
Påskefrokost? Jo tak, jeg indtog sammen med øllen (men naturligvis først efter at have smagt den o naturel) madder på dejligt hjemmebagt kernerugbrød belagt med italiensk bresaola og spejleæg, samt et stykke med Saint Morgon. Det var et udmærket match.
Og så hører det jo også med til historien, at jeg drikker mine øl ved stuetemperatur. Så søde øl skal nok ikke meget over 12-14 grader ved serveringen...
Jefferson Brewery: Ale Påskebryg: 7/10 på Qvistgaards ØLometer - pil op for at have blendet en flink ale på en nådig måde med påsketraditionerne, og pil ned for ikke at have bragt ret meget fornyelse til selvsamme traditioner.
Jeg vil hermed opstille den hypotese, at hvor juleøllet er blomstret i alle retninger (også en del knapt så heldige efter min mening), er påskebrygget (endnu?) langt mere traditionsbundet. Denne hypotese vil denne og de næste tre prøvesmagninger formentlig be- eller afkræfte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar