Amager Bryghus: Julebryg 2012

Så så man lige far her tage stridsvognen sydover til det farlige-farlige Metro, der har så stort et udvalg af godtøl, at man risikerer at ryge direkte i gældsfængsel. Og dér, midt i hallen stod så lige en samling juleøl, der alle så rigtigt flinke og rare ud... Det blev til en beskeden udvidelse af sortimentet på ølhylden, og en beslutning om nu at gå 'all in' med juleølsanmeldelser. Jeg har allerede anmeldt nogle få (se selv efter), og de kommende dage og uger bliver det så nedenstående syv stk. ØJ, hvor jeg glæder mig!

Jeg har ingen idé om, hvilken rækkefølge, jeg skal tage dem i, men da jeg tilfældigt greb Amagers som det første 'offer', kunne det jo være alfabetisk efter bryggeriets navn? Nå, lad os nu se - den slags form og struktur interesserer mig dybest set ikke.

Det helt samme vil jeg sige om den fortælling om lagerforvalteren Kurt, der står på etiketten til dagens øl. Enten er det en meget intern joke, som jeg ikke skal forstå, eller også er det noget værre vrøvl, som jeg ikke kan forstå... Hvad jeg derimod forstår er, at der her er tale om noget så spændende som en imperial hvidtøl.

I Gyldendals Store Danske kan man om hvidtøl læse følgende:

"... overgæret ølsort, oprindelig brygget på vind- eller lufttørret malt, som kaldtes for hvidmalt. Ved hjemmebrygning var denne maltningsmetode lettere at styre end kølning, som bestod i en ovntørring, rygning eller ristning af bygmalten (se kølle). Hvidmalten blev brugt i bøndergårdenes bryggerser til langt op i 1800-tallet.

På mange bryggerier brugte man mørk malt til hvidtøllet, som udviklede sig til den mørkt farvede, sødlige og stærkt skummende, alkoholsvage ølsort, vi kender i dag. Enkelte bryggerier producerer en lys hvidtølstype. Mange af de danske bryggerier udviklede fra at være hvidtølsbryggerier til at brygge øl i bayersk stil fra 1850'erne."

At den af Amager så desuden betegnes Imperial må henvise til, at den er stærkere og kraftigere i smagen, end den normale type - altså potentielt en udbalancering af den kraftige sødme, normalt hvidtøl er præget af. Det er ellers en spændende indholdsfortegnelse, man kan finde på flasken: Pilsnermalt, hvedemalt, Carahell-malt ('hell' refererer til, at den er lys (på tysk) - vi er ikke over i dødsmetalmaltene her...), chokolademalt, rørsukker, Glacierhumle, Cascadehumle og amerikansk overgær.

Skal vi tolke lidt på dette, kan vi nok forvente en let bund af de lysere malte som Pilsner og hvede, derpå et lag af karamel- og chokoladesødme, afsluttet med et lille snært citrus - ikke noget voldsomt. Dertil vil jeg så forvente en let snerpen fra de 6,9 % vol., der uden tvivl lader sig mærke... Det bliver spændende, det her!

Farven på væsken er Brown Ale-agtig og uigennemsigtig. Skummet er beige med et udmærket hold. Duften er meget præget af malt. Lidt dej, lidt bagt brød. Ikke så meget andet. Hvis duften er 'simpel' og lidt tung i næsen, er smagen til gengæld rigtigt flot sat sammen. Der er tydelig karamel. Også lidt chokolade bagerst i ganen - som eftersmagen af et godt stykke flødechokolade. Men der er også en tilstrækkelig bitterhed (20 IBU oplyses det på etiketten - og tak for det) og 'sprittethed' til at balancere det sødlige.

Minder duften lidt om en overgjort mikrobryg-stout, er smagen frisk som en lykkelig forening af pale ale og brown ale. Humlen er ikke markant på nogen måde, men man er ikke i tvivl om, at den er der; bundsolid ramme til at bære karamellen og det søde.

En øl til julebordet? Ja så afgjort. Sæt den ind sammen med kødretterne når sild og andet godt fra havet er blevet sat til livs. Og lad den endeligt flyde helt igennem til osten og konfekten - det kan den sagtens bære.

Amager Bryghus: Julebryg 2012: 9/10 på Qvistgaards ØLometer. Duften er lidt en 'turn off', men det glemmer man, straks man sætter glasset til munden.