lørdag den 3. november 2012

Dobbeltanmeldelse: Pladderballe Bryghus: Kakerlakpuler og Pladderballe Bryghus: Kakerlakpuler

Den er go' nok. Jeg skal anmelde den samme øl to gange. Dvs. på overfladen det den samme øl, der er i de to flasker. De er fra samme fantombryggeri: Pladderballe Bryghus. De hedder begge Kakerlakpuler. De er begge stouts. Og etiketterne er stort set ens - med et par væsentlige undtagelser, jeg vil komme tilbage til nedenfor.

Jeg har skrevet om det før, men nævner det lige igen her: da Pladderballe Bryghus startede sin produktion, var det i form af øl, brygget af Slotsbryggeriet Føniks, som hed 'slotsbryggeri', fordi de indtil meget kort tid før havde været bosiddende på Gavnø Slot - eller rettere: i et par af staldbygningerne, som siden er overtaget af Gavnø's eget bryggeri.

Opgaven var imidlertid for stor for Føniks - bl.a. fordi det var tanken, at øllen skulle distribueres landsdækkende gennem Coop-butikkerne, og det kræver et vist volumen at kunne det. Føniks knækkede nakken. Et paradoks, der dog ikke er ukendt i iværksætterverdenen: at blive kvalt i sin egen succes...

Nå, men de gode folk i Pladderballe lod sig ikke sådan slå ud, og har siden entreret med Svaneke Bryghus, hvis øl som bekendt, hvis man er fast læser af denne blog, overordentligt tit falder i forfatterens smag. Dét er den ene forskel, der er på etiketterne - bryggeriets navn.

Den anden forskel er lidt overraskende: Føniks bryggede Kakerlakpuleren til en alkoholstyrke på 6,8 % vol., mens Svaneke har skruet ned til 'blot' 5,5 % vol. Hvad det betyder i praksis vil formentlig afsløre sig om lidt, når der skal smages, men én ting er i hvert fald sikker: med en lavere alkoholstyrke kommer stouten tættere på det oprindelige forlæg: de engelske og irske stouts, der ikke er specielt stærke.

En anden ting er dog, at så bliver øllen ikke i samme grad 'båret frem' af en alkoholskarphed, der ind imellem kan være en nødvendig modvægt til den fedme, de mørke øl kan præsentere.

Det er klart, at de to bryg ikke er udkommet samtidig. Således er der 3/4 års forskel på, hvor længe, de endnu kan 'holde sig' i henhold til etiketten. Men da ingen af dem har overskredet sidste salgsdato, og da stout ikke plejer at være særligt letpåvirkelig hvad lagringstid angår, vil jeg anse en sammenligning for fair.

Som det fremgår er etiketterne ganske ens...

For nu ikke at lade min begejstring for Svaneke smitte af på bedømmelsen, har jeg skænket dem på en sådan måde, at jeg faktisk ikke ved, hvilket bryggeris øl, jeg smager hvornår. Jeg har dog en metode til at finde ud af det, som jeg vil anvende til sidst.

De to øl er meget ens i glasset: uigennemsigtigt mørkebrune. De har begge mørk beige skum. 1 har dog lidt lysere skum end 2. Samtidig er 2's bobler lidt mindre og mere 'rigtigt' stoutagtige. Forskellen er ikke stor, men boblerne hos 1 er en smule mere flygtige.

Duften hos 1 er svag, grænsende til det fraværende. Der er en svag note af noget brød og nogle krydderurter, men det er så svagt, at de ikke kan identificeres nærmere. Derimod er der spark og riv i 2's duft. Der er dej, læder, træ, lidt metallisk sprittethed, der dog fortager sig noget, efterhånden som øllen får dampet af. Efter noget tid kommer der en varm fornemmelse - mere end en egentlig duft - i glasset med øl nr. 1.

1'eren perler let på læberne, når man drikker den. Den gør en god figur i entréen med lidt bitterhed/syrlighed. Men der er faktisk ikke meget smag. Efter lidt tid kommer der en eftersmag, som indeholder den ristede malt - brødskorpe, forkullet træ fra lejrbålet, en snært af garvet læder.

Øl nr. 2 losser til smagsløgene i en helt anden udstrækning. Der er masser af brød - ikke så meget dej her som i duften. Men nu er den metalliske note mere fremtrædende. Der er også en langt større skarphed, som jo - såfremt øl nr. 2 er den stærkere version fra Føniks - kan skyldes den højere alkoholstyrke.

Med tiden får 1 lidt mere karakter, men smagt lige efter en mundfuld af 2'eren virker 1'eren decideret vandet. Til gengæld har 2'eren det, som jeg ikke kan lide ved mange danske mikrobryggeres forsøg på at lave stout: den er så fed i mundfornemmelsen, at man faktisk får kvalme.

Konklusionen er, at jeg bedre kan lide 1'eren, men det er kun fordi, 2'eren er fæl... Og 1'eren smager af så lidt, at den ingen skade gør...

Tid til afsløringen: Øl nr. 1: Svaneke Bryghus, øl nr. 2: Slotsbryggeriet Føniks.

Pladderballe Bryghus: Kakerlakpuler (Slotsbryggeriet Føniks): 4/10 på Qvistgaards ØLometer
Pladderballe Bryghus: Kakerlakpuler (Svaneke Bryghus): 6/10 på Qvistgaards ØLometer

Jeg ved ikke, om opskriften grundlæggende er forkert. De to eksempler er rimeligt forskellige taget i betragtning, der er tale om samme øl. Men ingen af dem er som det fremgår vellykkede. Føniks' smager decideret grimt. Det gør Svanekes dog i det mindste ikke. Og ja, jeg har givet Føniks-modellen mindre end 5. Det betyder, at den skal hilse på køkkenvasken. Den skal ikke drikkes... Dét er alligevel ikke sket før i denne spaltes levetid!

PS: Jeg ved godt, jeg i anmeldelsen af Black Rooster har skrevet, at Kakerlakpuleren fra Føniks er 'dejlig'. Jeg husker den dog ikke som anderledes dengang, end den, jeg har smagt nu. Det kan være, mine præferencer har ændret sig. Men det gjorde de i så fald for flere måneder siden, for jeg har smagt den siden og ikke været glad for den... Det var nok min begestring for Black Roosteren, der løb af med mig dengang...

1 kommentar:

  1. Fantatiske anmeldelse, omend jeg ikke kan bevidne om du har ret i deres karakterer. Jeg har endnu ikke prøvet noget fra 'pladderballe', hverken før eller efter Føniks, så den må jeg have til... "gode" er måske ikke det rette ordvalg ;)

    men tak for inspirationen!

    - en "kollega" (fra humulus blog)

    SvarSlet