Fra erindringen vil jeg nævne, at Skovlysts Julebryg (mørk ale) ikke har været i mit hus for sidste gang! Stor smag af kanel i en mørk, varm ale - den smagte rigtigt lækkert... Hancocks julede pilsner er altid et besøg værd - om ikke for andet, så for den formidable tjekkiske humle, de anvender og altid har anvendt i deres lækre bryg. Der er her mest af alt tale om en pilsner med lidt ekstra fylde og sødme, men klart baseret på den hancock'ske grundstamme - og den vover de også lige at pille ved!
Ikke at jeg dermed er løbet tør for juleøl - ingenlunde - men alligevel er aftenens smagning en lille bonus-øl til samlingen inden rosinen i pølseenden: Svanekes Julespektakel... Brew Dog er noget så sjældent som et skotsk mikrobryggeri, der i den grad har fundet vej til de danske ganer. Med deres til tider - og med sikkerhed fuldt bevidst - noget overgearede øl, og ikke mindst ditto bagsideetiketter (hvor de ikke holder sig for gode til at skælde kunderne hæder og ære fra), går man gerne til øllet med en vis spænding de første par gange. Men efter at have smagt 3-4 af deres øltyper vil jeg sige, at man roligt kan læne sig tilbage og nyde rejsen ind i den fortryllede og fortryllende verden, som velsmagende øl udgør.
På Hoppy Christmas bliver man ikke skældt ud. Tvært imod: dette er en trøster og støtte til dem, for hvem, julen er lidt af en kamp at komme igennem, og som ind imellem finder sig selv på grænsen (af hvad skriver de dog ikke)... En Vinter IPA kalder de øllen - egnet til at blive nydt ved pejsens buldrende ild - behørigt iført den obligatoriske, hjemmestrikkede julesweater...
Hvad en vinter-IPA egentlig er, har jeg ikke kunnet finde ud af ved at google begrebet. Men jeg er nået frem til den konklusion, at det er et udpræget britisk fænomen - måske fordi de har så meget regn og rusk i vintermånederne, og derfor har brug for noget lidt ekstra at styrke sig på. Men de har kun sjældent sne og frost, som vi kan have det, og som i den grad kalder på porter... Jeg vil derfor formode, at denne lille 'festive pale ale', som de kalder den, har noget ekstra varme i duft og smag. Det kommer dog ikke fra alkoholen, der holder meget beskedne 4,2 % vol.
Jeg så en anmelder på Youtube, der praktisk taget proppede flaskehalsen op i næsen som noget af det første, han gjorde efter at have åbnet den øl, han sad med. Det gav ham naturligvis et meget spontant indtryk, så uden at gå helt så radikalt frem har jeg også 'snuset til halsen', som han kaldte det, og det første, der ramte mig, var en voldsom frugtighed: fersken og ananas - måske ikke det mest efterårsagtige...
Efter at være kommet en tur i glasset (altså øllen), kunne jeg konstatere, at der også var kommet friske, grønne topskud af gran i duften. Også salvie står tydeligt. Man fornemmer også en markant bitterhed, der nok skal vise sig i smagen. I øvrigt er øllet helt pilsnergult og skummet helt hvidt - så ingen overraskelser dér.
Og ja, bitterheden er voldsom i smagen. Og det er frugtigheden også. Det er næsten ren grapesaft, det her... Efter lidt tid i glasset dæmpes grape-smagen og man fornemmer mere almindelige citrusnoter, et mere balanceret smagsbillede, der også levner plads til fyrenåle og appelsinskal (med den hvide hinde på).
Det er en supersjov øl. Den er også rigtigt velsmagende. Men som vinterøl eller juletrøster synes jeg ikke, den egner sig bedre, end så mange andre øl. Den er måske lidt sødere i eftersmagen end en 'normal' IPA fra Brew Dog (f.eks. den såkaldte Punk IPA), men den bringer ikke noget til bordet, der peger i retning af jul - jeg kan sagtens se mig selv drikke denne på terrassen en sommerdag i stedet...
Brew Dog: Hoppy Christmas: 9/10 på Qvistgaards ØLometer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar