Nu er det min klare og faste overbevisning, at der er for meget kulsyre i danske konsumøl. Jeg ved ikke, hvorfor det skal være sådan, men alt fra helt almindelige discountpilsnere til, ja f.eks. denne julebryg, er så prop fyldt med kulsyre, at man bliver bøvset og kvalm af bare et par stykker, hvis ikke, man behandler dem således:
Skaf et stort, rummeligt glas. Hæld øllen ned midt i glasset, gerne fra stor højde (½ meter er ikke dårligt). Lad det plaske lystigt. Derved opnår du tre ting: kulsyren kommer ud, så du kan drikke noget mere øl uden at blive dårlig i maven, der dannes et udmærket skum hen over øllen - i hvertfald for en stund - og vigtigst af alt: når kulsyrens kunstige surhed forsvinder, kan du faktisk smage øllen!
- og der var mere tilbage i dåsen. Dansk øl kræver plads! |
Duften er velafbalanceret - jeg kan ikke identificere byggen selv, som potentielt kunne give lidt græssmag (for de uindviede: korn er i virkeligheden græs...). Men man fornemmer godt, at det er en velmaltet øl. I duften er det dog sødmen fra lakridsen, der dominerer.
Smagen er mere i retning af et maltbolche tilsat lakrids. Det smager faktisk godt. Der er en rundhed fra malten og det søde i lakridsen, men det er ikke en kedelig lakrids, de har brugt; der er en udmærket bitterhed til at balancere det søde. Så selvom den er sød og lidt fed i smagen, er den samtidig også frisk. Især hvis den serveres kold. Det gør den nok som oftest til julebordet - i hvert fald de første par stykker, og derefter kan det som regel være ligemeget.
Øllen holder beskedne 5,6 % vol., hvilket nok er meget godt, da det er en meget hyppig gæst til juleselskabeligheder blandt selv ganske unge mennesker. Og meget ballade kommer der jo gerne ud af det - især hvis øllen har været for stærk...
Tuborg: Julebryg: 9/10 på Qvistgaards ØLometer. Det er en velkomponeret (og velafprøvet) øl, der passer til stort set alt, man kan sætte på julebordet. En rigtig all rounder, der jo også har ramt rimeligt meget plet her til lands.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar